En han kan næppe forveksles med andre arter, men hunnen kan ligne hunner af spidsand, skeand og knarand.

Gråanden er ikke særlig krævende i sit fødevalg. Den lever især af frø og grønne vandplanter, men tager også agern, byg fra en nyhøstet kornmark og så selvfølgelig brødrester. Ællingerne tager hovedsagelig små insekter og krebsdyr i vandoverfladen. Som hos de fleste andre ænder deltager hannerne ikke i yngelplejen. Når rugningen går i gang, forlader de yngleområderne for at fælde svingfjerene i mere uforstyrrede områder. Dette gælder dog ikke for mange af hannerne i byområder, som i stedet bliver på ynglepladserne, hvor de i nogle tilfælde deltager i massevoldtægt af uparrede hunner. I træktiden ses mange nordiske fugle, der typisk overvintrer i Kanalegnene. De fleste danske ynglefugle bliver i landet, og store ansamlinger kan bl.a. ses i Limfjorden, Vadehavet og de vestjyske fjorde.

Herhjemme findes den ved næsten alle vådområder og er især talrig i byområder med parker.

Gråanden er den mest almindelige and herhjemme, og den ses næsten overalt, hvor der er vand. I Danmark findes store bestande af ynglende gråænder i hovedstadsområdet, f.eks. Søerne i centrum, Furesø og i Frederiksberg Have, samt i Tøndermarsken, Vejlerne og på Tipper-halvøen. Arten er stort set ikke fraværende nogen steder i landet bortset fra enkelte forholdsvis tørre områder i Midtjylland. Gråanden er udbredt over store dele af verden. Den yngler således i næsten hele Europa, det nordlige Asien, de nordlige dele af Amerika og efter indførsel også i dele af Australien og New Zealand.

Ænder_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Gråanden er en meget yndet jagtfugl, og der skydes i Danmark ca. 700.000 gråænder om året, hvoraf de 400.000 er udsatte fugle. Der opdrættes og udsættes omkring 500.000 gråænder til jagt hvert år.