Beskrivelse

Uddrag fra DOFbasen, tilrettet af Joshua Haahr 22-03-2022

Hannen er let genkendelig med sin grå fjerdragt, sit brune bryst, metalgrønne hoved og gule næb. Hunnen er, som hos de fleste andre andefugle, camouflagefarvet brun. Begge køn har blåt vingespejl med hvide kanter. Især i byerne findes der dog andre farvekombinationer, hvilket skyldes krydsning med udsatte tamænder. Særlig almindelig er en variant, hvor hannen er ensfarvet brun med hvidt bryst.

Forvekslingsmuligheder

En han kan næppe forveksles med andre arter, men hunnen kan ligne hunner af spidsand, skeand og knarand.

Biologi

Gråanden er ikke særlig krævende i sit fødevalg. Den lever især af frø og grønne vandplanter, men tager også agern, byg fra en nyhøstet kornmark og så selvfølgelig brødrester. Ællingerne tager hovedsagelig små insekter og krebsdyr i vandoverfladen. Som hos de fleste andre ænder deltager hannerne ikke i yngelplejen. Når rugningen går i gang, forlader de yngleområderne for at fælde svingfjerene i mere uforstyrrede områder. Dette gælder dog ikke for mange af hannerne i byområder, som i stedet bliver på ynglepladserne, hvor de i nogle tilfælde deltager i massevoldtægt af uparrede hunner. I træktiden ses mange nordiske fugle, der typisk overvintrer i Kanalegnene. De fleste danske ynglefugle bliver i landet, og store ansamlinger kan bl.a. ses i Limfjorden, Vadehavet og de vestjyske fjorde.

Levested

Herhjemme findes den ved næsten alle vådområder og er især talrig i byområder med parker.

Udbredelse

Gråanden er den mest almindelige and herhjemme, og den ses næsten overalt, hvor der er vand. I Danmark findes store bestande af ynglende gråænder i hovedstadsområdet, f.eks. Søerne i centrum, Furesø og i Frederiksberg Have, samt i Tøndermarsken, Vejlerne og på Tipper-halvøen. Arten er stort set ikke fraværende nogen steder i landet bortset fra enkelte forholdsvis tørre områder i Midtjylland. Gråanden er udbredt over store dele af verden. Den yngler således i næsten hele Europa, det nordlige Asien, de nordlige dele af Amerika og efter indførsel også i dele af Australien og New Zealand.

Videre læsning

Ænder_12. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Sjove fakta

Gråanden er en meget yndet jagtfugl, og der skydes i Danmark ca. 700.000 gråænder om året, hvoraf de 400.000 er udsatte fugle. Der opdrættes og udsættes omkring 500.000 gråænder til jagt hvert år.

Noter fra taxonadministratoren

Rødliste

Rødlistevurderet som både ynglefugl og trækfugl. Status for førstnævnte angives her (læs mere her)

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo