Klokkefrøen kan forveksles med skubtudsen, men adskiller sig ved sine trekantede pupiller, der peger nedad. Klokkefrøen bliver desuden ikke nær så stor som skrubtudsen, der ofte bliver mellem 7-12 cm lang.

Klokkefrøen er et rovdyr. Den jager både på land og i vand, hvor føden består af myggelarver, myggepupper, springhaler, edderkopper, biller og myrer. Frøen foretrækker at yngle i vandhuller med lav dybde, høj solindstråling og meget plantebevoksning. Den vandrer ned til vandhullerne i april-maj for at yngle. Hunnen lægger op til 700 æg i klumper af 100-130 æg. Klokkefrøen kan blive 13 år i naturen og i nogle tilfælde endnu ældre. 

Klokkefrøen foretrækker at leve i områder med græs, blomster, krat og spredte træer, hvor der også befinder sig græssende kræ. Efter yngletiden bevæger klokkefrøen sig ofte videre til andre vandhuller, hvor den godt kan trives med større vanddybde, mere tilgroning og mere forurening. Den bevæger sig sjældent længere end 2-300 meter væk fra sit ynglevandhul. Sidst på sommeren vandrer frøerne op på land for at overvintre i musehuller, jordhuller og under trærødder indtil næste forår.

Klokkefrøen er udbredt på øer i det Sydfynske Øhav, på Østfyn, nogle få øer omkring Sjælland og få steder på Sydsjælland. 

Miljøstyrelsen

Naturhistorisk Museum Aarhus

Schiøtz, A. 1971. Danmarks padder. Natur og Museum 15 (1) (med tilhørende grammofonplade – senere udgivet som kassettebånd). Naturhistorisk Museum, Århus.

Kristensen, H.V. 2016. Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr.

Frø_Tudse_1, 2, 3, 4, 5. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Den giftige slim som klokkefrøen kan udskille gennem huden, kan give en kraftig svien særligt hvis man får det i øjet. Man bør derfor altid vaske sine hænder efter man har rørt ved en klokkefrø.