Navn | Udbyder | Formål | Maksimal opbevaringstid | Type |
---|---|---|---|---|
CookieConsent | arter.dk | Gemmer brugerens cookie-samtykke-tilstand for det aktuelle domæne. | 1 år | HTTP Cookie |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Liza aurata| Fisk
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021
En mellemstor stimefisk og den mindste af vore tre multearter. Navnet skyldes den gyldne plet på gællelåget. Ryggen er grålig, grønlig eller blålig, siderne er sølvskinnende evt. med et gyldent skær, mens bugen er hvid eller sølvskinnende. Langs siden findes ofte seks til otte grålige eller gulbrune striber, der følger skælrækkerne. Der kan også være en mindre gylden plet lige bag øjet. Der er ingen plet ved basis af brystfinnen. Hovedet er kort, bredt og temmelig fladt. Overlæben er tynd (mindre end pupillens diameter). Der er to korte og vidt adskilte rygfinner. Den forreste består af fire kraftige pigstråler. Brystfinnerne er lange og når et godt stykke tilbage mod en lodret linje fra forkanten af forreste rygfinne. Når de foldes fremad, når de forbi øjets bagkant. Bliver normalt ca. 30 cm, men kan nærme sig 60 cm og veje op til 1,8 kg.
Multer kendes fra andre fisk på de to korte og veladskilte rygfinner, hvoraf den forreste består af fire kraftige pigstråler. Indbyrdes forveksles de tre danske arter til gengæld ofte, og alle tre arter kan have gyldne områder på gællelåget. Fra tyndlæbet multe kendes den bl.a. på sine længere brystfinner, der, når de foldes fremad, når forbi øjets bagkant hos guldmulten, mens de ikke når til øjet hos voksne eksemplarer af tyndlæbet multe. Tyndlæbet multe har endvidere en sort eller grålig plet ved basis af brystfinnerne, som ikke findes hos guldmulten. Tyklæbet multe har en opsvulmet overlæbe, der er tykkere end pupillens diameter. Juvenile fisk hos de tre arter kan være så godt som umulige at kende fra hinanden. Multeyngel minder lidt om stribefisk, men stribefisk har en karakteristisk stribe langs siden.
Guldmulten er en stimefisk, der, selvom den især opholder sig i vandsøjlen, søger føde ved og på bunden. Føden består af fastsiddende mikroalger og meiofauna, altså dyr mindre end 0,5 mm. Føden indtages ved at skrabe overflader med biofilm/detritus og ved at filtrere vandet for ophvirvlet materiale vha. gællegitterstavene. Ved Sydengland yngler arten primært fra juli til september. Kan leve i op til 14 år.
Opholder sig oftest helt kystnært og ofte i brakvandsområder, men kun undtagelsesvist i ferskvand.
En meget sjælden sommer- og efterårsgæst i de danske farvande. Den er registreret i de fleste af vores havområdet og en række fjorde, men arten er ikke fundet i Østersøen.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
NA
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Ikke-etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
1852
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Limnisk
Tilknyttet ferskvand.
Marin
Tilknyttet saltvand.
Brak
Tilknyttet brakvand, en blanding af saltvand og ferskvand.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.