#89505 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Fugle / Mågevadefugle / Sneppefugle / Limosa / (superart: Islandsk ryle/lille kobbersneppe)

Lille kobbersneppe er en stor vadefugl med lange ben og langt næb. Kroppen er kompakt, og det lange næb bøjer svagt opad. Lige over halen sidder den hvide overgump, der går ud i en spids på ryggen. På halen har den tydelige tværbånd. I sommerdragten er undersiden af kroppen teglrød hos hannerne og lysere orangetonet hos hunnerne. Næbbet er helt sort. I vinterdragten er oversiden af kroppen lysebrun og stribet. Undersiden er hvid, og brystet er lysebrunt. Næbbet er lyserødt med mørk spids. Lille kobbersneppe bliver 38 cm lang, med et vingefang på 61-68 cm. Hannerne vejer 280-380 gram og hunnerne 400-450 gram.
Forvekslingsmuligheder
Arten kan forveksles med stor kobbersneppe. Som navnene angiver, er lille kobbersneppe mindre, og den har kortere ben og næb. Lille kobbersneppe kendes bedst fra stor kobbersneppe på tværbåndene placeret på halen.
Biologi
Føden består af havbørsteorme, muslinger, snegle, krebsdyr og insekter. Den fouragerer typisk på store slikvader. Den bruger sit lange næb til at fange sit bytte nede i sandbunden. Hvis vaderne er oversvømmede, kan den lille kobbersneppe søge føde på græsarealer. Arten får 1 kuld om året på 1 æg. Æggene ruges i 20-21 dage. I naturen bliver den lille kobbersneppe 10-15 år gammel.
Levested
Arten har sin yngleplads i de arktiske egne af Skandinavien og Rusland. I Danmark forekommer den som en almindelig trækgæst. Lavvandede områder langs de danske kyster udgører de bedste rastepladser.
Udbredelse
Gæstende små kobbersnepper findes i stort antal i Vadehavet. Derudover kan de findes sporadisk langs de danske kyster - særligt vestkysten af Jylland.
Kilde
Fugle i felten af Lars Svensson (2012), L&R Egmont.
Lille kobbersneppe i Danmarks fugle (2022), Dansk Ornitologisk Forening.
Miljøstyrelsen.
Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.
Videre læsning
Kobbersneppe. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Sjove fakta
Når de rastende små kobbersnepper drager mod Vestafrika for at overvintre, flyver de i 2,5 døgn uden pause!
Noter fra taxonadministratoren
Rødliste
Rødlistevurderet som trækfugl (læs mere her)

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: