Beskrivelse

Uddrag fra DOFbasen, tilrettet af Joshua Haahr 22-03-2022

Blishønen er let genkendelig med sin runde, sorte krop, sit hvide næb og store hvide pandeblis, der har givet den sit navn. Hvis en han mister status, fordi den ikke kan forsvare sit terræn, nedsættes hormonproduktionen. Det medfører at blissen bliver mindre. De to køn ligner hinanden. Ungfuglene har lys hals og ansigt, gult næb og mangler blissen. Selv om blishønen lever i vand, er den ikke nogen særlig god svømmer. Fødderne er kun udstyret med svømmelapper langs kanten af tæerne.

Forvekslingsmuligheder

Den mest sandsynlige forvekslingsmulighed er grønbenet rørhøne. Voksne individer af denne art har rødt og gult næb og en hvid stribe langs siden af kroppen. Ungfugle er mere brunlige i farven end blishøne.

Biologi

Blishønen lever hovedsagelig af vandplanter, specielt grønalger, og på ynglepladserne af tagrørblade. For at få tilstrækkeligt med vitaminer supplerer de med muslinger, snegle, orme og insekter. En del af føden henter de på søbredden, og af og til græsser de på tilstødende græsenge. Reden anbringes i rørskoven. De erfarne par sætter sig på rørbræmmerne og holder de yngre fugle ude på det åbne vand i starten af ynglesæsonen. Blishønen er i ynglesæsonen meget aggressiv over for såvel artsfæller som ænder og svaner. Den er endda i stand til at dræbe ællinger. Det har givet den et dårligt ry, og tidligere var det almindeligt at foranstalte store jagter på den for at holde bestanden nede. Uden for ynglesæsonen er blishønen derimod meget social. Den optræder gerne i store flokke i større søer og i fjorde tæt på land, somme tider sammen med flokke af f.eks. troldænder. Dette sikrer, at mange fugle har adgang til de bedste fødekilder, samtidig  med at de er bedre sikret mod angreb fra rovfugle og store måger. Ungfuglene trækker om efteråret typisk til Holland, Belgien eller Frankrig. De voksne fugle bliver i landet vinteren over, hvor de får selskab af store flokke af blishøns fra Østersølandene.

Levested

Arten findes ofte ved moser, søer og fjorde.

Udbredelse

Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark og findes overalt, bortset fra de dele af Jylland, som mangler søer. Den er udbredt i det meste af Europa, dog ikke det nordlige Skandinavien, hvor der er for koldt til arten. Den lever også i store dele af Asien og Australien.

Videre læsning

Noter fra taxonadministratoren

Rødliste

Rødlistevurderet som både ynglefugl og trækfugl. Status for førstnævnte angives her (læs mere her)

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo