Den mest sandsynlige forvekslingsmulighed er grønbenet rørhøne. Voksne individer af denne art har rødt og gult næb og en hvid stribe langs siden af kroppen. Ungfugle er mere brunlige i farven end blishøne.

Blishønen lever hovedsagelig af vandplanter, specielt grønalger, og på ynglepladserne af tagrørblade. For at få tilstrækkeligt med vitaminer supplerer de med muslinger, snegle, orme og insekter. En del af føden henter de på søbredden, og af og til græsser de på tilstødende græsenge. Reden anbringes i rørskoven. De erfarne par sætter sig på rørbræmmerne og holder de yngre fugle ude på det åbne vand i starten af ynglesæsonen. Blishønen er i ynglesæsonen meget aggressiv over for såvel artsfæller som ænder og svaner. Den er endda i stand til at dræbe ællinger. Det har givet den et dårligt ry, og tidligere var det almindeligt at foranstalte store jagter på den for at holde bestanden nede. Uden for ynglesæsonen er blishønen derimod meget social. Den optræder gerne i store flokke i større søer og i fjorde tæt på land, somme tider sammen med flokke af f.eks. troldænder. Dette sikrer, at mange fugle har adgang til de bedste fødekilder, samtidig  med at de er bedre sikret mod angreb fra rovfugle og store måger. Ungfuglene trækker om efteråret typisk til Holland, Belgien eller Frankrig. De voksne fugle bliver i landet vinteren over, hvor de får selskab af store flokke af blishøns fra Østersølandene.

Arten findes ofte ved moser, søer og fjorde.

Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark og findes overalt, bortset fra de dele af Jylland, som mangler søer. Den er udbredt i det meste af Europa, dog ikke det nordlige Skandinavien, hvor der er for koldt til arten. Den lever også i store dele af Asien og Australien.

Blishøne. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).