Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Frederik Leck Fischer 29/8-2022
Textrix denticulata er den mindste, men også en af de flotteste danske tragtspindere.
Arten besidder en smukt mønstret bagkrop med en mere eller mindre rød kile i midten, med lyse sildebensmønstre flankerende dennes sider. Disse sildebenstegninger er til tider reduceret til blot at være to rækker af hvide pletter, hvilket måske forklarer artens videnskabelig navn "denticulata", som antyder at arten er besat med "tænder". Forkroppen er forholdvis langstrakt, og i en dyb brun, med et midterbånd af lyse små hår. Forrest sider artens 8 øjne, hvor de bagerste midterøjne er meget store sammenlignet med andre danske tragtspindere. Det gør at artens øjne minder mere om dem man finder hos jagtedderkopperne (fam. Lycosidae) end de andre tragtspindere. Benene er tydeligt stribede. Textrix denticulata har de længste spindevorter (i forhold til kropsstørrelse) af nogen dansk edderkop (Atypus affinis kommer tæt på).
Han og hun ligner overfladisk hinanden, men hannen er mere spinklere bygget og med væsentligt længere ben.
Helt små juvenile, er grøn-grå og uden rød kile. De lyse sildebenstegninger kan dog ses. Og de har fra start et langstrakt hoved, store øjne, og store spindevorter, hvilket gør at de kan kendes fra andre juvenile edderkopper nemt.
Gennemsnitlig kropsstørrelse:
Han: 5.7-8 mm
Hun: 7-9 mm
Den eneste egentlige forvekslingsmulighed er den importerede Lycosoides coarctata, som blev fundet i Plantorama Vejle, af Jørgen Lissner i 2018. denne er dog mere "karamel-farvet", og usandsynlig at støde på. For nybegyndere kan arten måske forveksles med ungdyr af den rustrøde husedderkop (Tegenaria ferruginea). Disse har en lignende bagkrop med en rød kile, men kroppens proportioner er meget anderledes, og spindevorterne væsentlig kortere.
Arten bruger sine meget lange spindevorter til at spinde tætte små tragte mellem stenene i stengærde, mellem hjørner på en væg, eller i efeu og thuja-hække etc. Særligt i thuja-hække kan man observere et interessant fænomen. Her finder man nemlig ofte arten i store kolonier på hundredevis af individer, og disse bygger nogen gange deres spind så tæt på hinanden, at spindende ender med at side sammen. Sådan en thuja-hæk ender da med at blive en slags "døds-mur" for de insekter der forsøger at kravle/flyve igennem den. Det er muligt at dette kan ses som en overgangsform til en social levevis med et fælles spind, og fælles byttefangst, som man ser det hos visse tragtspindere i Afrika.
Selvom de voksne virker tolerante overfor hinanden i placeringen af deres spind, så bliver kannibalisme blandt forskellige aldersklassen ofte observeret efter et ryst ned i en sorteringsbakke.
Fuldvoksne hanner forlader deres spind om sommeren og går på vandring efter en hun. Her ligner de nærmest en jagtedderkop, og deres længere ben, gør dem meget hurtige. De ender ofte de mærkeligste steder, sommetider indendørs. Når hannen finder en hun, "masserer" han hende ind i en trance-tilstand som hun kan forblive i op til en time efter parringen er overstået.
Efter befrugtningen laver hunnen en ægsæk som har form som en affladet linse der hæftes til en sten/blad/gren tæt ved tragtspindet. Æggen forklædes sommetider med små stykker jord, visne blade etc. og kan være meget svær at finde. Nogen gange blvier hun sammen med æggene, andre gange forlader hun dem til deres egen skæbne.
Arten kan findes i de fleste park- og have lignende miljøer, men også i skove. Særligt i Thuja-beplantninger, og stråtage kan man næsten være sikker på at støde på arten.
Arten har særligt mange registreringer på Bornholm, i Østsjælland og i Østjylland. Der er betydelige huller i udbredelseskortet, særligt i Vestjylland. Dette afspejler formentlig blot manglen på registreringer og ikke at arten ikke findes her.
Arten sidder gerne fremme i sit spind om dagen, men løber hurtigt ind i sit retræte bagerst i tragtspindet, når en stor bevægelse passerer spindet. Efter lidt tid, uden aktivitet foran spindet, vil edderkoppen, vende tilbage til sin oprindelige placering.
Frederik Leck Fischer har foreslået det danske trivialnavn “Lille Pragt-tragtspinder”
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2014)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Nentwig W., T. Blick, D. Gloor, A. Hänggi & C. Kropf, Spiders of Europe. https://araneae.nmbe.ch/. Tilgået 12.2017. https://doi:10.24436/1, 2017
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.