art: Textrix denticulata - Textrix denticulata

Den eneste egentlige forvekslingsmulighed er den importerede Lycosoides coarctata, som blev fundet i Plantorama Vejle, af Jørgen Lissner i 2018. denne er dog mere "karamel-farvet", og usandsynlig at støde på. For nybegyndere kan arten måske forveksles med ungdyr af den rustrøde husedderkop (Tegenaria ferruginea). Disse har en lignende bagkrop med en rød kile, men kroppens proportioner er meget anderledes, og spindevorterne væsentlig kortere.

Arten bruger sine meget lange spindevorter til at spinde tætte små tragte mellem stenene i stengærde, mellem hjørner på en væg, eller i efeu og thuja-hække etc. Særligt i thuja-hække kan man observere et interessant fænomen. Her finder man nemlig ofte arten i store kolonier på hundredevis af individer, og disse bygger nogen gange deres spind så tæt på hinanden, at spindende ender med at side sammen. Sådan en thuja-hæk ender da med at blive en slags "døds-mur" for de insekter der forsøger at kravle/flyve igennem den. Det er muligt at dette kan ses som en overgangsform til en social levevis med et fælles spind, og fælles byttefangst, som man ser det hos visse tragtspindere i Afrika. 

Selvom de voksne virker tolerante overfor hinanden i placeringen af deres spind, så bliver kannibalisme blandt forskellige aldersklassen ofte observeret efter et ryst ned i en sorteringsbakke.

Fuldvoksne hanner forlader deres spind om sommeren og går på vandring efter en hun. Her ligner de nærmest en jagtedderkop, og deres længere ben, gør dem meget hurtige. De ender ofte de mærkeligste steder, sommetider indendørs. Når hannen finder en hun, "masserer" han hende ind i en trance-tilstand som hun kan forblive i op til en time efter parringen er overstået. 

Efter befrugtningen laver hunnen en ægsæk som har form som en affladet linse der hæftes til en sten/blad/gren tæt ved tragtspindet. Æggen forklædes sommetider med små stykker jord, visne blade etc. og kan være meget svær at finde. Nogen gange blvier hun sammen med æggene, andre gange forlader hun dem til deres egen skæbne.

Arten kan findes i de fleste park- og have lignende miljøer, men også i skove. Særligt i Thuja-beplantninger, og stråtage kan man næsten være sikker på at støde på arten.

Arten har særligt mange registreringer på Bornholm, i Østsjælland og i Østjylland. Der er betydelige huller i udbredelseskortet, særligt i Vestjylland. Dette afspejler formentlig blot manglen på registreringer og ikke at arten ikke findes her.

Arten sidder gerne fremme i sit spind om dagen, men løber hurtigt ind i sit retræte bagerst i tragtspindet, når en stor bevægelse passerer spindet. Efter lidt tid, uden aktivitet foran spindet, vil edderkoppen, vende tilbage til sin oprindelige placering. 

Frederik Leck Fischer har foreslået det danske trivialnavn “Lille Pragt-tragtspinder”