Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Tilrettet af Sofie Nørgård d. 12-01-2024
Skovmusen hører til de ægte mus, som er kendetegnede ved store ører og en relativ spids snude. Skovmusens hovede er spidst, ørerne er lange, og øjnene er store. Fortænderne er, som hos andre gnavere, rodåbne, hvilket betyder, at de vokser kontinuerligt. Skovmusen er gyldent gulbrun til gråbrun på oversiden og på halen, mens den på undersiden er gråhvid. Skovmusen måler fra snudespids til halerod 8-10 cm med en hale på 8-10 cm. Den vejer 15-25 gram, hvoraf hunner er lidt mindre end hanner.
Den bliver ofte forvekslet med halsbåndmusen, men skovmusens hale er kortere - lidt kortere end dens krop, hvorimod halsbåndmusens hale er længere end længden fra dens snude til halerod. Den kan også kendes fra halsbåndmusen ved, at farvetegningen mellem forbenene på skovmusen er en lille, langstrakt gullig plet, mens halsbåndmusens farvetegning er båndformet og går tværs over brystet, mellem forbenene.
Skovmusen spiser både planteføde og dyrisk føde. Størstedelen af føden er planteføde som frø, korn, frugter, bær, nødder, bog og agern, men dyr som larver, insekter, snegle, edderkopper og orme er også på menuen. Musen er primært nataktiv for at undgå prædation, og om dagen færdes den i sine underjordiske gangsystemer, som den selv udgraver. Om sommeren når gangsystemerne ofte ikke længere end 20 cm ned i jordlaget, mens de kan ligge dybere om vinteren. Hvileperioderne tilbringes i gangsystemerne, og det er også her ungerne fødes. Indimellem gemmes der tillige forråd i det underjordiske gangsystem. I løbet af ynglesæsonen, som typisk varer fra marts til oktober, kan skovmusen få 2-4 kuld med hver 4-6 unger. Drægtighedsperioden er ca. 20-25 dage, og ungerne dier i tre uger. Derefter er de i stand til at klare sig selv. Uden for parringstiden synes hanner og hunner at færdes hver for sig. Arten er ikke specielt territoriel og kan danne familiegrupper i de underjordiske huler.
Skovmusen foretrækker, på trods af sit navn, at leve i det åbne land med dyrkede arealer, gerne i raps- og brakmarker, men den lever også i levende hegn, heder, overdrev, krat, og enge, der ikke er for fugtige. I modsætning til halsbåndmus træffes skovmusen sjældent i bebyggelse.
Skovmusen er vidt udbredt og almindelig i Danmark.
I andre dele af Europa er skovmusen et af skovens dyr. Grunden til, at skovmusen ikke helt lever op til sit navn, er blandt andet dens nære slægtning halsbåndmusen, der foretrækker skov og formentlig udkonkurrerer skovmusen i skovene i Danmark.
Aarhus Naturhistorisk Museum
Miljøstyrelsen
Mus_1, 2, 3, 4. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
NT
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Baagøe, H.J. & T.S. Jensen (red.), Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. København, 2007
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.