#89539 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Fugle / Mågevadefugle / Sneppefugle / Tringa / (superart: Sortklire/rødben)

Rødben er karakteristisk med de lange røde ben og det lige rød-sorte næb. Fjerdragten er mere uanselig gråbrun. I flugten kan de meget karakteristiske hvide vingebagkanter og den hvide kile på ryggen ses tydeligt. Kaldet og sangen er let genkendelig og høres i yngletiden konstant på de fleste strandenge.
Forvekslingsmuligheder
Rødben kan let forveksles med sortklire. Denne art adskiller sig bl.a. ved længere næb og ben, mere ensfarvet vingeoverside og et andet kald.
Biologi
Rødben lever af forskellige insekter, orme, haletudser og småpadder, som den finder på lavvandede arealer og mudderflader.
Levested
I yngletiden ses arten på strandenge, heder, enge og vådområder. I træktiden langs kysten.
Udbredelse
I Danmark er arten vidt udbredt og almindelig på egnede lokaliteter langs kysten og desuden mere spredt inde i landet. Langt størstedelen af de danske rødben forekommer i Vadehavsområdet samt i Vejlerne. I Vadehavsområdet blev bestanden vurderet til ca. 4.400 par i 1996. Den tidligere store bestand på Tipperne er i løbet af de senere år reduceret kraftigt. I Europa har arten fortrinsvis en østlig og nordlig udbredelse, men den forekommer også spredt i Vest- og Sydeuropa. Globalt set strækker Rødbenets udbredelse sig fra Europa og Tunesien til Asiens Stillehavskyst.
Videre læsning
Rødben. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Sjove fakta
I Danmark er der tale om 2 forskellige underarter: en nordlig (fra Island og Færøerne), som i stort omfang overvintrer i Danmark, samt en sydlig, der inkluderer de danske ynglefugle, som trækker til overvintring i Sydvesteuropa og Nordvestafrika.
Noter fra taxonadministratoren
Rødliste
Rødlistevurderet som både ynglefugl og trækfugl. Status for førstnævnte angives her (læs mere her)

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: