Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Friske individer er gulbrune med læderagtigt løv - tørre eksemplarer næsten sorte. Løvet er helrandet og oftest med flydeblærer. Flydeblærerne optræder typisk parvist omkring midtribben. Flydeblærerne bevirker, at løvet spredes, hvilket øger lysindfald og vandskifte. Flydeblærerne mangler dog på steder med stor bølgegang, og her bliver algen kortere og smallere. Meget variabel alt efter levested og alder. Længde typisk 20-70 cm.
Hos savtang er randen på løvet savtakket, og flydeblærer forekommer ikke. Lav klørtang kan ligne små eksemplarer af blæretang, men har spiralsnoet løv og mangler flydeblærer.
Flerårig art, der kan blive fire-seks år gammel. Blæretang er tvebo , hvilket vil sige, at hanner og hunner forekommer på særskilte individer. Om sommeren udvikles formeringsorganer. Kan ses hele året.
Træffes ved kysterne, hvor den vokser på sten og klipper og af og til på muslingeskaller. Den kan tåle såvel tidvis tørlægning som neddykning. Hvis vandet er tilstrækkeligt klart, kan den findes på flere meters dybde, men dette ses sjældent pga. eutrofiering (høj koncentration af næringsstoffer, som mindsker lysmængden i dybden).
Udbredt langs kysterne i hele landet, inkl. Limfjorden. En af de mest almindelige brunalger i Danmark.
taxon_details.lbl_rodlisten_status
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
Ikke relevant
NE
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Nielsen, R. & S. Lundsteen, Danmarks havalger bind 2. Brunalger (Phaeophyceae) og grønalger (Chlorophyta). Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, 2019
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.