Beskrivelse

Tilrettet af Asger Roland Jensen d. 30-08-2023

Hvidkliren er en stor vadefugl. Arten er den største klire. Kroppen er slank, og benene er meget lange og grønne. Kropsoversiden er brungrå, og undersiden er hvid. I vinterdragten er kropsoversiden mere grålig. Hoved, hals og siderne af kroppen er præget af mange brungrå pletter. En hvid kile går fra midten af ryggen og helt ud til halespidsen. For enden af halen har den tværbånd. Rygkilen og halen er kun synlige, når hvidkliren er på vingerne. Næbbet er langt og buer svagt opad. Hvidkliren bliver 31 cm lang med et vingefang på 53-60 cm. Den vejer ca. 140-270 gram.  

Forvekslingsmuligheder

Hvidkliren kan forveksles med damkliren, der dog er væsentligt mindre, har længere og tyndere ben, og næbbet buer ikke. 

Biologi

Føden består af mindre invertebrater og småfisk. Den fanger småfisk ved at spæne på lavt vand med næbbet på vidt gab under vandoverfladen. I sin hurtige flugt ser hvidkliren elegant og langvinget ud. Den får et kuld om året på 4 æg. Æggene ruges i 24 dage, og ungerne plejes i yderligere 25-31 dage. I naturen bliver hvidkliren op til 10 år gammel. 

Levested

Arten yngler i næringsfattige skovmoser. Udenfor yngletiden befinder hvidklirene sig enkeltvis eller i flokke ved strandenge, søer og moser. Den trives bedst på lavvandede områder med mudret sandbund. 

Udbredelse

Arten er udbredt i det nordlige Europa. Den er en ret almindelig trækgæst i Danmark, når den bevæger sig til og fra sine ynglesteder i Nordeuropa. Ofte ses mange hvidklirer raste i Vadehavet i starten af maj og igen i midt juli til midt august. Arten yngler ikke i Danmark. 

Kilde

Fugle i felten af Lars Svensson (2012), L&R Egmont.

Hvidklire i Danmarks Fugle (2022) Dansk Ornitologisk Forening. 

Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.

Videre læsning

Klire. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Noter fra taxonadministratoren

Rødliste

Rødlistevurderet som trækfugl (læs mere her)

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo