#89095 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Fugle / Andefugle / Andefugle / Aythya / (superart: Troldand/bjergand)
Især hannen er let genkendelig med sin sorte overside, hvide flanker og den karakteristiske nakketop. Hunnen er brun med mørkere ryg end kropssider og er mindre iøjnefaldende end hannen; f.eks. har den kortere nakketop. Begge køn har blåligt næb.
Forvekslingsmuligheder
Den mest oplagte forvekslingsmulighed er bjergand, som har sølvgrå ryg i stedet for sort og mangler troldandens karakteristiske nakketop. Af mere sjældne arter kan der nævnes halsbåndstroldand og lille bjergand. Sidstnævnte ligner, groft sagt, en lille version af bjergand, og halsbåndstroldand adskiller sig bl.a. ved anderledes næb- og hovedtegninger.
Biologi
Troldanden lever især af bunddyr som snegle, muslinger og orme, som den dykker efter. I sensommeren suppleres disse af frø fra vandplanter, mens ællingerne især fanger insekter og små krebsdyr i vandoverfladen. Troldanden yngler typisk i kolonier i vegetationsrige søer og laguner. Den kan dog også yngle på småholme i brakvandsområder, her oftest sammen med hættemåger, der yder beskyttelse i form af advarselsskrig, når rovdyr nærmer sig.
Levested
Den findes ofte ved åer, søer, moser og nær kysten.
Udbredelse
Troldanden er en almindelig fugl, der især om vinteren kan ses i større flokke ved beskyttede kyster. I Danmark er den udbredt over det meste af landet, dog hyppigst i Østdanmark. Det vigtigste yngleområde herhjemme er Vejlerne, efterfulgt af Tøndermarsken, Roskilde Fjord og Utterslev Mose. Danmark er et meget vigtigt overvintringsområde for troldanden, og bestanden herhjemme kan mangedobles, specielt under hårde isvintre. Ud over i Danmark og Nordvesteuropa som helhed overvintrer de nordlige bestande af troldænder også i Sortehavsregionen, ved Middelhavet og omkring Det Kaspiske hav. Om sommeren er der tillige mange gæster nordfra, hvorfor det helt præcise tal af ynglende fugle er svært at bestemme. Troldanden findes især i det nordlige Europa og Asien. Hovedudbredelsesområdet er således Finland, Sverige, Norge og Nordrusland. I løbet af de sidste hundrede år har arten dog spredt sig længere øst- og sydpå, bl.a. til Island og Storbritannien, hvortil den har fulgt vandremuslingen, der er et vigtigt fødeemne.
Videre læsning
Ænder_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Noter fra taxonadministratoren
Rødliste
Rødlistevurderet som både ynglefugl og trækfugl. Status for førstnævnte angives her (læs mere her)

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: