Den mest oplagte forvekslingsmulighed er bjergand, som har sølvgrå ryg i stedet for sort og mangler troldandens karakteristiske nakketop. Af mere sjældne arter kan der nævnes halsbåndstroldand og lille bjergand. Sidstnævnte ligner, groft sagt, en lille version af bjergand, og halsbåndstroldand  adskiller sig bl.a. ved anderledes næb- og hovedtegninger.

Troldanden lever især af bunddyr som snegle, muslinger og orme, som den dykker efter. I sensommeren suppleres disse af frø fra vandplanter, mens ællingerne især fanger insekter og små krebsdyr i vandoverfladen. Troldanden yngler typisk i kolonier i vegetationsrige søer og laguner. Den kan dog også yngle på småholme i brakvandsområder, her oftest sammen med hættemåger, der yder beskyttelse i form af advarselsskrig, når rovdyr nærmer sig.

Den findes ofte ved åer, søer, moser og nær kysten.

Troldanden er en almindelig fugl, der især om vinteren kan ses i større flokke ved beskyttede kyster. I Danmark er den udbredt over det meste af landet, dog hyppigst i Østdanmark. Det vigtigste yngleområde herhjemme er Vejlerne, efterfulgt af Tøndermarsken, Roskilde Fjord og Utterslev Mose. Danmark er et meget vigtigt overvintringsområde for troldanden, og bestanden herhjemme kan mangedobles, specielt under hårde isvintre. Ud over i Danmark og Nordvesteuropa som helhed overvintrer de nordlige bestande af troldænder også i Sortehavsregionen, ved Middelhavet og omkring Det Kaspiske hav. Om sommeren er der tillige mange gæster nordfra, hvorfor det helt præcise tal af ynglende fugle er svært at bestemme. Troldanden findes især i det nordlige Europa og Asien. Hovedudbredelsesområdet er således Finland, Sverige, Norge og Nordrusland. I løbet af de sidste hundrede år har arten dog spredt sig længere øst- og sydpå, bl.a. til Island og Storbritannien, hvortil den har fulgt vandremuslingen, der er et vigtigt fødeemne.

Ænder_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).