Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Tilrettet af Sofie Nørgård d. 26-10-2023
Violsmælder er lang og tynd, op til 12 mm i længde. Dens forkrop er gråsort, og dens bagkrop med dækvinger er sort med et viol metallisk skær, der har givet den sit navn. Hele dens krop har en nubret overflade. Følehornene er tydeligt leddelte og sorte, og benene er brunsorte. Dens larve er også tynd og lang i en hvidlig farve, der i udseende minder om melorme.
Den ernærer sig ved at spise det døde ved og andre insektlarver. Billen lever kun kortvarigt som voksent individ. Når de første forårsdage viser sig, kommer den ud af puppekammeret og ret kort tid efter vil parring og æglægning finde sted. Den er aktiv fra februar til maj. Man kender ikke meget til den voksne violmælders ernæringsbiologi, og det er uvist, om de overhovedet har behov for føde i den korte tid, de lever. Når billen føler sig truet, springer den sig væk i stedet for at flyve ved hjælp af en tap og rille på dens bryst, som den klikker sammen, der kaster billen op i luften.
Violsmælderen er en bille, der yngler i gamle hule træer nær ved jordoverfladen. Den lever kun i løvskov, og især i bøg, men den er dog også fundet i elm, ask og eg. Larven lever i bunden af de hule stammer, hvor der er fugtigt, og hvor der er et næsten humusagtigt mørkt smuld bestående af nedfaldet fugleredemateriale og boremel skabt af andre insektlarver.
Violsmælderen er kun fundet i Danmark en eneste gang, nemlig på Bognæs i 1924. Arten er erklæret regionalt uddød i Danmark, men da der stadig findes gamle hule træer på Bognæs, og da arten er svær at bestemme i felten, kan det ikke udelukkes, at billen stadig findes i Danmark.
I stille og lune sene eftermiddagstimer kan den voksne violsmælder ses siddende uden på gamle stammer.
Miljøstyrelsen
Violet click beetle (Limoniscus violaceus) af Woodland Trust, UK
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2004)
RE
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_species_protected
(Habitatdirektivet: Bilag II)
taxon_details.lbl_danish_reference
Hansen, M., Katalog over Danmarks biller (Catalogue of the Coleoptera of Denmark). Entomologiske Meddelelser 64: 1-231, 1996
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
taxon_details.msg_insufficient_biotope_message
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.