Arten kan minde om svalekliren, der har nogenlunde samme størrelse og som også har spættede vinger og ryg. Svalekliren har til forskel en lysere grundfarve, mindre pletter i det spættede mønster, sorte vingeundersider, mørkere ben og et anderledes kald.

Tinksmede ankommer til Danmark omkring maj efter overvintring i Afrika, og ved udgangen af september er de fleste trukket sydpå igen. På vej til vinterkvarterene i Afrika, raster mange tinksmede i Middelhavslandene. Her opbygger de fedtreserverne og begynder fældningen, inden de fortsætter tværs over Sahara. Det er primært ungfuglene, der holder til i Danmark. Den lever især af insekter, snegle og orme, der primært fanges på land eller lavt vand, men fuglen kan også fange føde på korte flyveture i luften. Tinksmede har en ynglealder på 1 år og får 1 kuld på 4 æg. Rugetiden er 22-23 dage, og ungerne bor ca. 30 dage i reden. Gode ynglevilkår indebærer, at der ikke er forstyrrelser i nærheden af reden i yngleperioden.

Tinksmede holder til og yngler i hede- og tørvemoser, samt ved småsøer og kær i hedeområder, hvor vegetationen er lav. De kan oftes spottes enkeltvis eller i mindre flokke ved mudrede bredder eller vandhuller.

I 1950'erne udgjorde den danske ynglebestand af tinksmede omkring 200-300 par, men siden da er bestanden faldet til omkring 80-90 par grundet dræning og tilplantning af moser og heder, der reducerede dens ynglepladser. Genopretning og pleje af naturen har hjulpet med at stabilisere arten på omkring 100 par siden årtusindeskiftet. Tinksmed forekommer især i Vestjylland. Dens bestand i Danmark udgør artens nuværende sydlige grænse i europa.

Miljøstyrelsen

Tinksmed i Danmarks Fugle (2023), Dansk Ornitologisk Forening (DOF)

Tinksmed. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Tinksmeden har sit navn efter advarselskaldet, som den udsender, hvis nogen passerer dens redeområde. Kaldet består af skarpe kiv-kiv-kiv, der minder om den klingende og klirrende lyd fra en smed, der tinker.