#103371 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Sommerfugle / Papilionoidea / Takvingefamilien / Polygonia /
Det hvide C er en mellemstor dagsommerfugl med et vingefang på 41-55 mm. Vingerne er kraftigt takkede og minder til forveksling en smule om et vissent blad. I Danmark findes den i to former. Den ene er orangebrun på oversiden med kraftige sorte pletter og den anden er kraftigt lys orange med knap så kraftige pletter. Undersiden er brunligt spraglet, og ophavet til sommerfuglens navn røbes af det lille hvide ’C’ midt på bagvingen.
Forvekslingsmuligheder
Det hvide C kan forveksles med andre takvinger som østlig takvinge og kirsebærtakvinge, som dog er noget større, mindre takkede og mangler det hvide ’C’ på bagvingen. Desuden er de begge meget sjældne.
Biologi
Æggene lægges enkeltvist på både stor nælde, elm og til tider på humle. Den fuldt udvoksede larve er gråsort, med et stort hvidt parti, og kan ligne en fugleklat, når den sidder sammenkrøllet på et blad. Forpupningen sker på værtsplanten. Det hvide C har to generationer om året og det er de voksne sommerfugle som overvintrer. De overvintrende sommerfugle kommer på vingerne i marts og kan ses frem til juni, og den næste generation er på vingerne fra juli til hen i oktober.
Levested
Arten findes på mange vidt forskellige naturtyper, så længe værtsplanterne er til stede. Den kendes fra både skove, parker og haver, gerne hvis der findes meget nedfaldsfrugt i efteråret.
Udbredelse
Det hvide C var engang meget sjælden i Danmark, og i 1970’erne blev den ikke engang observeret hvert år. Siden da har den spredt sig fra det sydøstlige Danmark til resten af landet og findes nu vidt udbredt på Øerne, men forekommer som udgangspunkt kun i den østlige del af Jylland.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: