art: Natravn - Caprimulgus europaeus

Natravnen er umiskendelig - hvis man ellers kan få øje på den. 

Føden består udelukkende af nataktive insekter, den tager i luften. Artens nærmeste slægtninge er uglerne, hvis levevis er meget lig natravnens. Dens store øjne giver den et godt syn, som den bruger til at spejde efter insekter i mørket. Omkring dens næb har den små stive børster, der fungerer som et fangnet, som leder insekterne ind i dens enorme gab. Bliver natravnen fundet af et rovdyr, åbner den sit store gab og fremfører en høj hvæsende lyd, der minder om en slanges hvæsen. I perioder med meget regnvejr, hvor antallet af flyvende insekter er lavt, kan natravnen gå i dvale. Den sænker sin puls, vejrtrækning og kropstemperatur for at spare på energien. Den får 1-2 kuld om året på 2 æg. Æggene udruges på 17-18 dage. Ungerne plejes i 16-17 dage, hvorefter de forlader reden. I naturen lever natravnen op til 10 år.

Arten er en fåtallig ynglefugl og trækgæst. Den foretrækker at yngle i lyse, åbne nåletræsplantager på næringsfattig jord eller på tilgroede heder. Overvintringen foregår i tropisk Afrika. 

Ynglende natravne findes næsten udelukkende i Nord-, Vest-, og Midtjylland. Trækkende gæster kan træffes i det meste af landet. 

Engang troede man, at natravnen levede af at malke geder om natten. Natravnen har derfor fået det latinske navn, Caprimulgus, som betyder "gedemalkeren". 

Fugle i felten af Lars Svensson (2012), L&R Egmont.

Natravn i Danmarks Fugle (2022) Dansk Ornitologisk Forening.

Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.

Natravn. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).