Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Marianne Graversen 19-05-2022
Nordens eneste giftige krybdyr. Hugormen er en kort, plump slange sammenlignet med den slanke, elegante snog. De fleste hugorme kan kendes på den sorte zigzagstribe ned langs ryggen. Hannerne har normalt grå bundfarve, mens hunners bundfarve er brun.
Snoge kan forveksles med de to andre skælklædte krybdyr. Sorte hugorme kendes fra snoge på kropsformen, og snogen kendes på de gule nakkepletter, men det sker, at sorte hugorme kan have en lys, hvidlig tegning i nakken, ligesom snogen i meget sjældne tilfælde kan mangle pletter. Fra stålormen, kendes hugorm og snog på de tværstillede bugskinner, mens stålormen har små skæl over hele kroppen, også på bugen.
Hannerne kommer frem i begyndelsen af marts, og hunnerne omkring en måned senere. Parringstiden ligger i april-maj og varer en måneds tid.
Når hannerne kommer frem om foråret, solbader de en tid for at modne sædcellerne. Derefter skifter de hud (ham) og bliver meget klarere i farverne. Samtidig kommer hunnerne frem og vandrer til parringsstederne. De afsætter duftspor, som følges af hannerne. I parringsområdet kan der på samme tid befinde sig mange hugorme. Hannerne kan undertiden slås om hunnerne. Først derefter begynder hannerne at tage føde til sig, mens hunnerne æder, inden de bliver drægtige. Ægløsningen sker omkring 1. juni, og fødslerne fra begyndelsen af august.
Overvintringsstederne er hulrum i jorden på sydvendte skråninger. De bruges generation efter generation. Efter nogle få solrige dage om foråret kommer hugormene frem og soler sig omkring overvintringsstedet. Sommerkvarteret skal indeholde buske, så hugormene kan søge skjul og søge i skygge, hvis de bliver for varme. Det skal naturligvis også indeholde en passende bestand af byttedyr. De enkelte individer vender tilbage til det samme overvintringssted, parringsområde og sommerkvarter år efter år.
Hugormen er vidt udbredt i hele landet, hvor der er passende levesteder, men mangler dog på flere øer.
Før i tiden blev hugormen nogle steder kaldt hede-ål eller busk-ål, og blev tilberedt som ål. Hyrdedrenge kunne tjene en skilling ved at sælge hugorm på apoteket til medicin.
Kristensen, H.V. 2016. Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr.
Hugorm_1, 2, 3, 4. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_species_protected
(Artsfredningsbekendtgørelsen: Bilag 1, Bernkonventionen: Bilag 3)
taxon_details.lbl_danish_reference
Fog, K., A. Schmedes, & D. Rosenørn de Lasson, Nordens padder og krybdyr. G.E.C. Gad, København, 1997
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.