Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Bearbejdet uddrag fra "Danmarks netvinger" ved Ole Fogh Nielsen 09-08-2021
Hovedet er sort, og kinderne under øjnene er lyse. De sorte, kølleformede antenner er ganske korte - ikke længere end hovedet og forkroppen tilsammen. Forkroppen er sort med smalle, gullige for- og sidebånd. Især sidebåndet kan være meget svagt tegnet eller mangle helt. Bagkroppen er sort med korte, fine hår, og benene er sorte med lyse partier. Vingerne er uden pletter, men med et lille, hvidt vingemærke. Hannen kendes på en lille, køllelignende gevækst - kaldet en axillarpelot - som er placeret på bagvingens bagkant tæt ved kroppen. Forvingelængde: 25-33 mm.
Nordisk myreløve minder meget om stor myreløve, som dog normalt er noget større med en forvingelængde på over 35 mm. Denne art kendes desuden på, at pronotum har brede, lyse for- og sidebånd. Hos nordisk myreløve er disse bånd smalle og ikke særlig markante. Hannen hos nordisk myreløve kendes endvidere på den køllelignende gevækst - axillarpelotten - som er placeret på bagvingens bagkant tæt ved kroppen. Denne axillarpelot findes ikke hos andre af de danske myreløver. Nordisk myreløve kendes uden problemer fra vore tredje art - plettet myreløve, der, som det fremgår af navnet, har plettede vinger.
Både larver og voksne er rovdyr, som lever af andre insekter - larverne især af myrer. Larverne og deres tragte er meget lette at finde, og på de rigtige lokaliteter kan der være mængder af fangsttragte. Den voksne myreløve er derimod nataktiv og uhyre vanskelig at finde, men den kommer til lys, og sommerfuglesamlere, som lyslokker efter natsommerfugle, ser den af og til. Hunnen lægger sine æg i sand, og æggene klækkes efter en måneds tid. Der er tre larvestadier, og hele udviklingen varer to eller tre år. Efter den sidste overvintring spinder larven en rund kokon af silke og små sten, hvorefter den forpupper sig i kokonen, som ligger gemt nede i sandet. Den voksne myreløve kan findes i perioden juni-august.
Levestederne er klitter og åbne områder nær sandede plantager, hvor larverne graver deres fangsttragte.
Nordisk myreløve er i dag vor mest udbredte og mest almindelige myreløve. Nordisk myreløve har faste bestande i Skagen-området, på Læsø, Møn og Bornholm, og den må regnes for almindelig på disse lokaliteter.
Voksne myreløver ses sjældent, men tilstedeværelsen af larverne afsløres af deres karakteristiske tragte, som de laver i løst sand. Et lille dyr som f.eks. en myre, der forvilder sig ned i en tragt, vil ofte kæmpe forgæves med at komme op igen pga. det løse sand. I bunden af hver tragt ligger en larve skjult under sandet klar til at overmande offeret med sine særdeles kraftige kindbakker.
Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).
taxon_details.lbl_rodlisten_status
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
Ikke relevant
NE
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Nielsen, O.F., Danmarks netvinger. Danmarks Dyreliv, bd. 14. Apollo Booksellers, 2015
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.