#27909| Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Egentlige benfisk / Karpeordenen / Karpefamilien / Cyprinus /

art: Karpe - Cyprinus carpio

Almindelig karpe| Fisk

Se fund () taxon_details.lbl_gbif_link

taxon_details.lbl_media_rights_holder: Rasmus Ottosen

Koikarpe

+2

taxon_details.lbl_picture_description

Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021

En stor ferskvandsfisk. Vildtformen er torpedoformet, mens kulturformerne ofte er meget højryggede og undertiden kuglerunde. Omkring munden sidder i hver mundvig en lang skægtråd og lidt længere fremme på oversiden af munden også en lidt kortere skægtråd i hver side. Munden kan skydes frem, så den danner et rør. Skællene er store og tykke. Hos vildkarper og skælkarper er skællene ensartede og sidder i symmetriske rækker. Sidelinjen er fuldstændig med 33-39 skæl (halerodsskæl ikke medregnet) hos skælkarper og lidt færre hos koikarper. Hos spejlkarper har skællene forskelligt udseende og størrelse (spejlskæl). Spejlkarper mangler normalt skæl på dele af kroppen, men der findes en variant, den fuldskællede spejlkarpe, som er dækket af spejlskæl. Basis af rygfinnen er lang, mens basis af gatfinnen er kort. Ryggen er normalt mørkegrøn, mørkebrun eller sort, mens siderne er bronzefarvede. Koikarpen, der er en fremavlet prydform, findes i næsten alle regnbuens farver. Mest almindelig er spraglede røde, hvide og sorte fisk. I yngletiden har hannerne hvide vorter på hoved og kropssider. Kan blive op til knap 150 cm og veje ca. 45 kg.

taxon_details.lbl_mistaken_choice

Skælkarpen minder om andre karpefisk, mens spejlkarpen er lettere at kende med sin specielle skælbeklædning. Karpen kendes på sine fire skægtråde, som ikke findes hos nogen andre danske ferskvandsfisk. Fra karusse-yngel kan karpeyngel kendes på, at den mangler den sorte plet, som findes på siden af haleroden hos karussen. Til gengæld er karpeyngel være svær at skelne fra sølvkarusse-yngel, indtil skægtrådene begynder at vokse ud. Koikarper kan minde om guldfisk og guldrimter, mens kendes på de fire skægtråde.

taxon_details.lbl_biologi

Store karper er mere eller mindre altædende. Føden kan bestå af plantefrø, orme, insektlarver, snegle, muslinger, krebs, fiskeyngel og småfisk. Under fødesøgningen bruger karpen sin rørformede mund som en pumpe, der i dyndbund har en sugedybde på op til 15 cm. På solrige dage ligger karper ofte og soler sig i vandoverfladen. De træffes både i stimer og enkeltvis. Om vinteren kan fiskene gå i dvale med kun ét pulsslag i minuttet, men de gør det langtfra altid. De kan også gå i en slags sommerdvale, hvis vandtemperaturen nærmer sig 30 °C. Herhjemme yngler karper fra maj til juli, gerne under stor plasken på oversvømmede engarealer. Kan leve i op til 30 år og måske meget længere. Arten rammes ofte af vinterdød.

taxon_details.lbl_habitats

Vildkarpen hører hjemme i de nedre dele af store floder med tilstødende søer, og de trækker også ud i brakvand. Kulturformen findes trives især i lune, næringsrige vande med blød bund. Fiskene er også glade for grødevækst og åkander.

taxon_details.lbl_spreading

Almindelig og indført til Danmark, formodentlig i første halvdel af 1500-tallet. Karpen træffes over hele landet og en sjælden gang også i brakvand ved kysten eller i en fjord.

Kilder

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.

taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)

Regionalt uddød

Kritisk truet

Truet

Sårbar

Næsten truet

Utilstrækkelig data

Livskraftig

Ikke relevant

Ikke vurderet

taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list

taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list

taxon_details.lbl_danish_reference

Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004

taxon_details.lbl_introduction

Introduceret

taxon_details.lbl_established

Etableret

taxon_details.lbl_first_observation_year

1879

Øvrige oplysninger

Standardtaxon Dansk taxon

Limnisk

Tilknyttet ferskvand.

Brak

Tilknyttet brakvand, en blanding af saltvand og ferskvand.

rige

Dyreriget - Animalia

række

Rygstrengsdyr - Chordata

underrække

Hvirveldyr - Vertebrata

klasse

Egentlige benfisk - Teleostei

orden

Karpeordenen - Cypriniformes

familie

Karpefamilien - Cyprinidae

slægt

Cyprinus

art

Karpe - Cyprinus carpio Linnaeus, 1758

Meld et fund af Karpe

Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.

taxon_details.lbl_phenology

taxon_details.lbl_species_not_found.

Denne art har ingen undertaxa

Hent den til din telefon her:

Hent i

Google Play

Hent i

App Store

Se vores tilgængelighedserklæring

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Find vejledninger til Arter her.

Tilmeld dig her

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Læs mere

Brugere af Arter

32.607

Datasæt fra Danmarks naturhistoriske organisationer

Denne hjemmeside bruger cookies