art: Gråkrage - Corvus cornix

Den er karakteristisk i sit udseende og har derfor ingen forvekslingsmuligheder.

Kragen er meget alsidig i sit fødevalg og æder således både orme, insekter, mindre hvirveldyr, ådsler, frø, affald m.m. Kragen er kendt for at være en stor redeplyndrer, men ligesom for husskadens vedkommende er effekten heraf voldsomt overdrevet. De plyndrer også artsfællers reder. Derfor er det afgørende for et ynglepars succes, hvor gode de er til at forsvare reden. Som noget specielt for kragen er et par i stand til at koordinere deres forsvarsindsats. På den måde kan de effektivt jage eventuelle fjender væk. Ved at kalde på hinanden mens de angriber indtrængende fugle, hidser magerne hinanden yderligere op.

Den er karakterfugl i det åbne landskab med spredte, høje træer, men træffes mere sjældent i tætte skove. I byerne yngler den også i stort tal i parker.

I Danmark yngler den i hele landet, men den er relativt sparsomt forekommende i Nordvest- og Sydvestjylland og i områder med tæt bymæssig bebyggelse. De danske gråkrager er standfugle, men Danmark besøges også af en stor mængde skandinaviske og russiske gråkrager i træktiden og om vinteren. Antallet af gæstende krager om vinteren er dog i tilbagegang, i takt med at den svenske gråkragebestand er på retur. Om vinteren fouragerer kragerne gerne i større flokke, ofte på marker og strande, og de overnatter sammen med andre kragefugle på særlige overnatningspladser, hvor der til tider kan tælles mange tusinde fugle. Gråkragen lever i Europa, Mellemøsten og Rusland til en linje lidt øst for Ural. I Europa forekommer den i Irland, Skotland, Skandinavien, Mellem- og Østeuropa samt Sydeuropa fra Italien og østpå. Langs artens vestgrænse i Europa og dens østgrænse i Asien optræder den i et smalt bælte sammen med sortkragen.

Gråkragen har et særligt kald som den benytter, når en rovfugl er i nærheden. Det rullende kald lyder lidt som en skralde man drejer rundt. Læg derfor mærke til rovfugle, når du hører dette kald.

Krage_1, 2, 3, 4. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).