#89017 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Fugle / Tranefugle / Vandhøns / Porzana /

Ingen fotos...
Plettet rørvagtel er en lille og tæt vandhøne. Fjerdragten er brunlig med hvide og sorte bånd på kropssiden. Dens øjenbrynsstribe, hals og bryst er overstrøet med fine, hvide pletter, mens kinderne er brune. Bryst og ansigt har et blågrønt anstrøg. Halsen er grålig og undergumpen gulhvid. Dens ben er gulgrønne, og dens næb er gulorange og rødligt nær næbbets basis. Halen er kort, ofte holdt oprejst. Ungfuglens fjerdragt er mere mat gråbrun på hals og hoved og har ikke de voksnes farver i øjenbrynsstriben, på halsen og brystet. I flugten flyver fuglen kort og hurtigt med svirrende vinger, og dens ben hængende lavt hen over rørskoven. Den har et vingefang på 37-42 cm, en længde på 23 cm og en vægt på 60-115 gram.
Forvekslingsmuligheder
Arten kan minde om vandrikse, men plettet rørvagtel er mindre og mere kompakt bygget, har kortere næb og ben og et hvidt plettet bryst.
Biologi
Smådyr, insekter og plantedele som frø udgør plettet rørvagtels fødegrundlag. Ved 1-års alderen begynder fuglene at yngle. De kan få 2 kuld på 10-12 æg, der har en rugetid på 18-19 dage. Ungerne bliver i reden ca. 25 dage, før de forlader den. Plettet rørvagtel har en meget skjult levevis, særligt fugle der har fundet en mage lever skjult og roligt.
Levested
Ferske enge og større sump- og moseområder med forholdsvis lav vandstand med rig plantevegetation er plettet rørvagtels foretrukne ynglested, hvor den holder sig skjult i sumpvegetationen. Hvis vandstanden enten er for høj eller for lav i yngleområdet, opgiver plettet rørvagtel at yngle.
Udbredelse
Plettet rørvagtel var i 1800-tallet en forholdsvis almindelig ynglefugl i Danmark, men på grund af afvanding af levestederne er den i dag en sjælden ynglefugl og trækgæst. Bestandsudviklingen har efterfølgende været meget fluktuerende. Arten forekommer især i Vejlerne, Tøndermarsken og i Ølene på Bornholm. Plettet rørvagtel er en trækfugl, der overvintrer i Afrika og Sydeuropa. Fuglene ankommer til Danmark i april-maj og trækker sydpå igen i august-oktober. Dens europæiske udbredelse strækker sig fra Østeuropa til det centrale Sibirien, mod nord til Danmark, Mellemsverige og Finland.
Kilde
Miljøstyrelsen
Politikens Store Fuglebog (2018). Tommy Dybbro, Politikens Forlag, s. 140
Plettet rørvagtel i Danmarks Fugle (2023), Dansk Ornitologisk Forening
Sjove fakta
Plettet rørvagtel ses meget sjældent og er primært registreret kun på dens stemme, der er et karakteristisk wit-wit-wit, der er gjaldende og taktfast, om minder om en konstant dryppende vandhane. Man kan mest høre fuglen om natten og på op til 2 kilometers afstand.
Noter fra taxonadministratoren
Rødliste
Rødlistevurderet som både ynglefugl og trækfugl. Status for førstnævnte angives her (læs mere her)

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: