Arten kan minde om vandrikse, men plettet rørvagtel er mindre og mere kompakt bygget, har kortere næb og ben og et hvidt plettet bryst. 

Smådyr, insekter og plantedele som frø udgør plettet rørvagtels fødegrundlag. Ved 1-års alderen begynder fuglene at yngle. De kan få 2 kuld på 10-12 æg, der har en rugetid på 18-19 dage. Ungerne bliver i reden ca. 25 dage, før de forlader den. Plettet rørvagtel har en meget skjult levevis, særligt fugle der har fundet en mage lever skjult og roligt. 

Ferske enge og større sump- og moseområder med forholdsvis lav vandstand med rig plantevegetation er plettet rørvagtels foretrukne ynglested, hvor den holder sig skjult i sumpvegetationen. Hvis vandstanden enten er for høj eller for lav i yngleområdet, opgiver plettet rørvagtel at yngle.

Plettet rørvagtel var i 1800-tallet en forholdsvis almindelig ynglefugl i Danmark, men på grund af afvanding af levestederne er den i dag en sjælden ynglefugl og trækgæst. Bestandsudviklingen har efterfølgende været meget fluktuerende. Arten forekommer især i Vejlerne, Tøndermarsken og i Ølene på Bornholm. Plettet rørvagtel er en trækfugl, der overvintrer i Afrika og Sydeuropa. Fuglene ankommer til Danmark i april-maj og trækker sydpå igen i august-oktober. Dens europæiske udbredelse strækker sig fra Østeuropa til det centrale Sibirien, mod nord til Danmark, Mellemsverige og Finland.

Miljøstyrelsen

Politikens Store Fuglebog (2018). Tommy Dybbro, Politikens Forlag, s. 140

Plettet rørvagtel i Danmarks Fugle (2023), Dansk Ornitologisk Forening

Plettet rørvagtel ses meget sjældent og er primært registreret kun på dens stemme, der er et karakteristisk wit-wit-wit, der er gjaldende og taktfast, om minder om en konstant dryppende vandhane. Man kan mest høre fuglen om natten og på op til 2 kilometers afstand.