Den kan forveksles med de andre sorte kragefugle som råge og sortkrage. Råge har smallere næb med et nøgent område ved basis. Sortkrage er væsentlig mindre og mangler ravnens kileformede hale.

Ravnen er nærmest altædende, men den foretrækker dyrisk føde. Den ernærer sig primært af ådsler, syge eller svækkede dyr og fugle samt æg og unger. Den tager desuden mange forskellige hvirvelløse dyr samt affald, f.eks. fra lossepladser. Planteføde indtages i mindre omfang. 

Ravnen søger hovedsagelig føde i det åbne land. I Danmark yngler den mest i gamle løvtræer, undtagelsesvis i nåletræer.

I Danmark er arten mest talrig i det sydlige og østlige Jylland og på Fyn, men den har spredt sig over det meste af landet. Ravnen yngler i det meste af Europa, bortset fra dele af Vest- og Mellemeuropa. Herfra strækker udbredelsen sig østover gennem Asien til Stillehavet. I Afrika findes ravnen kun i de nordligste dele. Herudover findes den på Grønland samt i store dele af Nordamerika.

Ravn_1, 2, 3. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Ravnen spiller en central rolle i den nordiske mytologi som Odins to spejdere Hugin og Munin. Før Dannebrog udgjordes danernes fane af Ravnebanneret, der viser en ravn på en rød baggrund.