Navn | Udbyder | Formål | Maksimal opbevaringstid | Type |
---|---|---|---|---|
CookieConsent | arter.dk | Gemmer brugerens cookie-samtykke-tilstand for det aktuelle domæne. | 1 år | HTTP Cookie |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Tilrettet af Asger Roland Jensen d. 27-01-2023
Butsnudet frø er den største af de 3 brune frøer i Danmark. Frøen er oftest brun og nogle gange svagt grønlig med varierende mønstre af mørke pletter. Snuden er afrundet, og der går en mørkebrun stribe bag øjet frem til snuden. Den har ofte mørke bånd på tværs af dens lange bagben. I yngletiden har hannen 2 kvækkeposer og ofte et mere blåligt skær end hunnen. Hunnen er større end hannen. Butsnudet frø kan blive op til 9 cm og i få tilfælde endnu længere.
Butsnudet frø kan forveksles med de to andre brune frøer: spidssnudet frø og springfrø. Butsnudet frø adskiller sig fra de andre brune frøer ved sin afrundede snude og den lille og bløde fodrodsknude.
Butsnudet frø er et rovdyr. Føden består af regnorme, snegle, sommerfuglelaver, mejere og stankelben. Den yngler i alt fra overskyggede sumpe til åbne vandhuller. Yngletiden foregår omkring 10-15 april, hvor man kan høre hannens kvækken, der ofte lyder som en snorken eller knurren. Hunnen lægger mellem 500 og 6000 æg, gerne i klynger sammen med æg fra andre hunner. Få individer bliver op til 8 år gammel i naturen.
Butsnudet frø lever i moser, enge, græsarealer, dyrkede marker, fugtige steder i skove og haver og gerne i nærheden af vand. Fra slut marts til starten af april bevæger butsnudet frø sig ned i vandhuller for at yngle. Efter yngletiden vandrer frøerne tilbage op på land, hvor de gemmer sig. I sensommeren til starten af efteråret, søger frøerne frem fra deres skjul for at indtage føde inden de skal overvintre. Butsnudet frø kan overvintre både på land og i vand.
Butsnudet frø er udbredt i hele landet med undtagelse af Læsø, Endelave, Det Sydfynske Øhav, Sejerø, Lolland, Falster, Møn og Bornholm.
Hvis et højt antal af haletudser befinder sig sammen i et vandhul, kan haletudsen udskille stoffer i vandet, der hæmmer udviklingen af dens egne søskende. Dette medfører at nogle få haletudser får adgang til mere føde og kan vokse sig store, imens deres søskende enten bliver mindre eller dør.
Miljøstyrelsen
Schiøtz, A. 1971. Danmarks padder. Natur og Museum 15 (1) (med tilhørende grammofonplade – senere udgivet som kassettebånd). Naturhistorisk Museum, Århus.
Kristensen, H.V. 2016. Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr.
Frø_Tudse_1, 2, 3, 4, 5. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
NT
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_species_protected
(Artsfredningsbekendtgørelsen: Bilag 1, Habitatdirektivet: Bilag V, Bernkonventionen: Bilag 3)
taxon_details.lbl_danish_reference
Fog, K., A. Schmedes, & D. Rosenørn de Lasson, Nordens padder og krybdyr. G.E.C. Gad, København, 1997
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
Limnisk
Tilknyttet ferskvand.
Brak
Tilknyttet brakvand, en blanding af saltvand og ferskvand.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.