art: Springfrø - Rana dalmatina

Springfrøen kan forveksles med de to andre brune frøer: butsnudet frø og spidssnudet frø. Springfrøen adskiller sig fra de andre brune frøer med sine røde knopper, der sidder under tåleddene. Et andet godt kendetegn er frøens meget lange bagben, hvor hælen når længere frem end snuden hvis man lægger bagbenet op langs kroppen. 

Springfrøen er et rovdyr. Dens føde består hovedsageligt af insekter, men den æder også edderkopper, mejere, bænkebidere, snegle og regnorme. Springfrøen foretrækker at yngle i dybe og relativt uforurenede vandhuller, helst uden fisk og ænder. Frøerne vandrer ned til vandhullerne for at yngle meget tidligt om foråret. Hunnerne lægger 450-3000 æg i starten af april. Klumpen af æg sættes fast rundt om en gren eller plantestængel. Når æggene er blevet lagt, gemmer de voksne frøer sig på bunden, eller i nærheden af vandhullet indtil omkring maj, hvorefter de begynder at søge føde. Det vides ikke hvor gamle springfrøer kan blive i naturen.

Springfrøen foretrækker at opholde sig i lysåbne områder i løvskov. De kan også findes på græsmarker, i skovbryn og i haver. Frøerne forlader deres vandhuller og trækker op på land i juli. Springfrøerne foretrækker områder med relativt tør jord, og derfor vandrer de ofte 100-700 meter væk fra ynglehullerne. Overvintringen foregår på land, og i oktober går frøerne i dvale indtil næste forår.

Springfrøen er udbredt i Sydøstsjælland, Endelave, Fyn, Lolland, Falster, Møn og Bornholm. Den findes ikke i Jylland.

Når springfrøen bliver skræmt, tager den 3-4 lange spring i forskellige retninger, hvorefter den gemmer sig ved at sidde helt stille.

Miljøstyrelsen

Schiøtz, A. 1971. Danmarks padder. Natur og Museum 15 (1) (med tilhørende grammofonplade – senere udgivet som kassettebånd). Naturhistorisk Museum, Århus.

Kristensen, H.V. 2016. Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr.