Arten kan forveksles med den europæiske østers. Stillehavsøsters har aflange skaller, hvoraf overskallen er mindre end underskallen, hvorimod europæisk østers har en næsten cirkulær skal.

Arten lever hovedsageligt af planteplankton, bakterier og larveformer fra andre invertebrater. Stillehavsøsters kræver temperaturer højere end 20°C for at kunne formere sig, og med stigende havtemperaturer har arten større muligheder for at reproducere sig i danske farvande. Arten gyder mellem 50 og 100 millioner æg årligt, og dermed flere end den hjemmehørende europæiske østers, og dens larver kan transporteres mere end 1300 km under de rette omstændigheder. Stillehavsøsters kan dermed konkurrere med den europæiske østers og blåmuslingen om plads og føde, da den vokser hurtigere, gyder flere æg og ikke har nogen naturlige fjender. Arten kan påvirke fødekæder ved at udkonkurrere hjemmehørende arter, som udgør vigtigt fødegrundlag for mange fugle, samt sprede parasitter og sygdomme, der kan skade hjemmehørende arter. Arten kan danne biogene østersrev på tidligere stenet, mudret eller sandet bund og andre østers- og muslinge arter ved at cementere sig fast ovenpå hinanden. Disser østersrev kan påvirke og ændre lokale økosystemer og artssamfund.

Stillehavsøsters sætter sig fast på hårde overflader, såsom sten og andre individer af østers og muslinger, men kan også optræde i mudrede og sandede habitater, hvor de kan danne biogene rev. De foretrækker beskyttede områder i tidevandszonen på dybder ned til 3 m (maks. 40 m). 

Arten stammer fra flodmundinger og kyststrækninger i Stillehavet langs Japan og Sydøstasien. Stillehavsøsters er spredt med bl.a. akvakultur, ballastvand og skibsskrog, samt sekundært via havstrømme. Indtil 1999 blev der importeret store mængder af stillehavsøsters fra England, Nederlandene og Frankrig, som blev udsat i Lillebælt, Horsens Fjord, omkring Samsø og i Isefjord. Arten har siden da spredt sig til hele landet og findes langs kysterne fra Vadehavsområdet over de indre farvande til nordkysten af Lolland. 

Stillehavsøsters kan danne et passende substrat for flere andre invasive arter, såsom tøffelsnegl, østasiatisk søpung, japansk østersboresnegl, pensel-klippekrabbe og asiatisk strandkrabbe.