#76619 | Planteriget / Karplanter / Tokimbladede / Ranunkelordenen / Ranunkelfamilien / Anemone (Anemone-slægten) /

Danner typisk store, sammenhængende bestande. Fra den vandret krybende jordstængel skyder oprette stængler i vejret. Stænglerne er enblomstrede og forsynet med tre kransstillede, dybt håndsnitdelte blade. Blomsterne er hvide med 6-8 kronblade. Især sidst i blomstringstiden ses ofte blomster med kronblade, der er mere eller mindre rødfarvede. Højde 10-25 cm.
Forvekslingsmuligheder
Ligner ikke umiddelbart andre arter. Skovstjerne, der blomstrer noget senere, har mindre og helrandede blade.
Biologi
Flerårig. Insektbestøvet. Formerer sig også vegetativt vha. overjordiske udløbere. Blomstrer april-maj.
Levested
Træffes i skove og krat samt på heder og nordvendte skrænter. Foretrækker skyggefuld, næringsrig og lidt fugtig muldbund.
Udbredelse
Almindelig i det meste af landet, dog noget mindre hyppig i Vestjylland. Kan stedvis være totalt dominerende i skovbunden om foråret. Arkæofyt.
Videre læsning
Anemone. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: