Arten er let genkendelig på dens helt sorte krop og det røde felt på isse eller nakke.

Sortspætten benytter sit kraftige næb til at udmejsle redekamre, der kan være en halv meter dybe og ca. 25 cm i diameter. Den laver ofte et nyt redekammer hvert år i samme skov. Den benytter også sit næb til at fange myrer, der er dens primære fødeemne. Dens ynglingsføde er herkulesmyren, men den lever også af andre myrer som rød skovmyre. Derudover lever den også af billelarver, der lever inde i træerne. Sortspætten er standfugl, hvilket betyder, at den primært bliver i dens yngleområde året rundt. Ungfuglen strejfer dog en del omkring, indtil den finder et vinterterritorium, der ofte bliver til dens yngleområde.

Sortspætten yngler i nåleskov, ældre bøgeskov og blandet skov. Den udmejsler sit redekammer i et tykstammet træ i over 10 meters højde.

Sortspætten er fåtallig i Danmark. Den indvandrede i 1960'erne til Nordøstsjælland og Bornholm og har siden spredt sig til Jylland. Arten er i fremgang, men med svingninger fra år til år. Sortspætten bliver i Danmark om vinteren. Dens internationale udbredelse går i et bælte fra Europa gennem det centrale Asien til Stillehavskysten.

Miljøstyrelsen

Politikens Store Fuglebog (2018). Tommy Dybbro, Politikens Forlag, s. 254

Sortspætte i Danmarks Fugle (2023), Dansk Ornitologisk Forening

Dybe huller i myretuer, gennemhuggede træstubbe og op til 15 cm lange træsplinter ved foden af et træ er tegn på, at der lever en sortspætte i skoven.