art: Rød hestehov - Petasites hybridus

Arten kan forveksles med andre arter tilhørende hestehovslægten, samt arten følfod. Grundbladene hos alle arter er nyre- til hjerteformede. Bladene hos følfod er oftest betydeligt mindre end hos arter af hestehov, samt hviduldne på undersiden ved både unge og ældre blade, og den har én stor, gul og endestillet blomst. Bladene hos filtet hestehov er tydeligt trekantede, og dennes blomsterstande er bleggule og består af færre kurve (10-40 styk). Hvid hestehov har tilspidsede blade med en skarptandet kant. Japansk hestehov har bredt nyreformede blade, uden det let kantede omrids, som kendetegner rød hestehov og vellugtende hestehov. Vellugtende hestehov har desuden betydeligt mindre blade (15-20 cm brede) og kendes primært fra Bornholm. 

Den blomstrer i marts-april, og først herefter vokser bladene ud. Arten er tvebo, og i Danmark ses næsten udelukkende hanplanter. Hunplanterne er sjældne, hvorfor spredningen af planten næsten er udelukkende vegetativ. Frøene er forsynet med fnok og spredes med vinden. Når planten har etableret sig, foregår spredningen relativt hurtigt ved udløbere og den kan i løbet af et par år dække mange kvadratmeter. Dele af rodstænglen kan desuden transporteres med vand i åer og søer til nye voksesteder og etablere sig på ny. Planten spredes også med jord- og haveaffald. Da den kan danne meget store bestande, kan den være dominerende og skygge for al øvrig vegetation. 

Rød hestehov foretrækker primært lerede, næringsrige og fugtige steder. Den vokser langs vandløb, damme, søer, åer og veje. Den findes også i voldgrave, grøfter, gamle parker og klosterhaver.

Rød hestehov er hjemmehørende i Syd- og Centraleuropa og Vestasien. De første fund af planten er makrofossilfund fra handelspladser i Aarhus, der stammer fra slutningen af Vikingetiden. Arten er blevet dyrket som lægeplante siden Middelalderen. I dag er planten udbredt over det meste af landet. 

Knuste blade har været anvendt som lægemiddel mod pestbylder og sår. 

Hestehov_Tordenskræppe. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).