art: Nordmannsgran - Abies nordmanniana

Træet kan forveksles med almindelig ædelgran, men nordmannsgranen kan kendes på de buskede skud med opretstående og mere friskgrønne nåle end ædelgranens flade skud med mørkere blå-grønne nåle. Begge træer har hvide striber under nålene, men nordmannsgranens striber er mere til den lysegrønne side, hvor de er mere blå-hvide på ædelgran.

Træet udvikler sig meget regelmæssigt i dens opbygning, men langsomt. Står træet frit, vil de nederste grene blive siddende. Nordmannsgran er vindbestøvet og springer senere ud end andre ædelgraner for at undgå nattefrost. Hunblomsterne springer ud ved bestøvning af pollen fra andre træer. Herefter springer hanblomsterne ud, hvormed træet undgår at bestøve sig selv. Når koglerne er modnet, falder kogleskællene af, og kun midteraksen sidder tilbage på træet. Veddet er lyst og fri af harpiks. Det har en gråhvid farve uden farvet kerne.

Træet trives på jorde med højt næringsindhold og med god vandforsyning. Arten er følsom overfor frost, særligt i dens første år. Den er ofte at finde i plantager eller beplantninger, hvor den benyttes som juletræ eller pyntegrønt.

Nordmannsgran blev indført til Danmark i midten af 1800-tallet som parktræ og til tømmer. Træet er udbredt i hele landet, særligt i plantager med juletræer og pyntegrønt.

Nordmannsgranen har sit navn efter den finske botaniker Nordmann, som opdagede træet i Kaukasus i 1836.

Jørgensen, H., Rune, F., Bredsdorff, T. H. & Weitemeyer, S. (2005). Træer og Buske i Danmark. Gyldendal AS

Miljøstyrelsen