art: Almindelig ulk - Myoxocephalus scorpius

Kan skelnes fra langtornet ulk på, at gællehuden fra de to sider danner en fold hen over struben hos almindelig ulk, mens den hos den langtornede ulk er fastvokset til struben og ikke danner en fold. Almindelig ulk mangler også de små skægtråde, der findes nær mundvigen hos langtornet ulk. Og så bliver langtornet ulk sjældent længere end 18 cm, mens almindelig ulk ofte er længere end 20 cm. Hos en dværgulk er gællehuden også fastvokset til struben uden at danne en fold, og den har små skægtråde bagest på overkæben. Murrays knurulk mangler den lange pig på forgællelåget og har skrå hudfolder på siden under sidelinjen.

Ulke har ry for at være nærmest altædende, og de kan med deres store mund tage meget store byttedyr i forhold til deres egen størrelse. Arten svømmer ret dårligt, og det meste bytte tages ved, at ulkene ligger stille og godt kamufleret mellem sten og tang og snupper de byttedyr, der kommer forbi. Den er en udpræget bundfisk og hovedsageligt nataktiv. Yngletiden er normalt december til marts.

Findes ofte på lavt vand i tangbæltet, og hyppigst på dybder ned til højst 40-50 meter. Herhjemme ses den almindelige ulk hyppigst på helt lavt vand i vinterhalvåret, hvor vandet er koldt.

Meget almindelig i danske farvande.

I lighed med andre ulke afgiver almindelig ulk en knurrende, lavfrekvent lyd, som man mærker mere, end man hører, når man tager fiskene op af vandet. I yngletiden vogter hannerne nidkært over æggene, normalt på 18-30 meters dybde.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Ulk. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).