#89548 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Fugle / Mågevadefugle / Måger & terner / Larus /
Sølvmågen kendes især på sin størrelse (den er tydeligt større end stormmågen og mindre end svartbagen), det kraftige gule næb med den røde plet, den sølvgrå ryg, de små, stikkende gule øjne og de lyst kødfarvede ben.
Forvekslingsmuligheder
Stormmåge ligner en lille udgave af en sølvmåge. Sildemåge er noget slankere end sølvmåge, har gule ben og en mere mørkegrå overside. Derudover kan sjældnere arter let forveksles med sølvmåge herunder kaspisk måge, gråmåge, middelhavssølvmåge og armensk måge.
Biologi
Sølvmågen er stort set altædende, men føden består hovedsagelig af fisk, smådyr, plantedele, fugle, ådsler og affald.
Når sølvmåger forsvarer deres territorium mod naboer i kolonien, kan det undertiden komme til voldsomme indbyrdes slagsmål, der kan medføre brækkede vinger. Når to hanner, der udkæmper territoriale kampe, pludselig begynder at rive græstotter op, som om de samler redemateriale, er der tale om en overspringshandling. To modsatrettede tilskyndelser, aggression og flugt, blokerer for hinanden og udløser en tredje adfærd, som begrænser eventuelle skader under kampen.
Levested
Den er overvejende knyttet til havet. Sølvmågen er desuden en kolonirugende kystfugl, som fortrinsvis yngler på øer og holme ved lavvandede kyster samt ved fjorde. Der findes endvidere enkelte fastlandskolonier samt et mindre antal kolonier inde i landet.
Udbredelse
I Danmark er det den almindeligste af de store måger. Efter at sølvmågen er blevet splittet op i en række arter, er man nået frem til, at arten, som optræder i Danmark, kun forekommer i Nord- og Vesteuropa. De andre nært beslægtede arter forekommer i forskellige mere eller mindre afgrænsede områder på den nordlige halvkugle.
Videre læsning
Måger_1, 2, 3. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Noter fra taxonadministratoren
Rødliste
Rødlistevurderet som både ynglefugl og trækfugl. Status for førstnævnte angives her (læs mere her)

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: