Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
taxon_details.msg_we_are_working
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021
En ret lille og farvestrålende saltvandsfisk. Kroppen er slank, og hovedet er forholdsvist lille og tilspidset. Snuden er lang. Arten er kendt for sine flotte, spraglede farver, der er meget variable efter bl.a. størrelse, levested og køn. Hunner og juvenile fisk er de mindst farvestrålende. Hos disse er ryggen og den øverste del af siderne normalt brune eller røde, mens nedre sider og bug er gullig eller hvid. Øverst på siden kan der være en hvid zigzag-mønstret stribe. Hannens ryg er blålig, olivengrøn, grå eller brun. Langs siden findes en bred zigzag-mønstret orange eller rød stribe, der både foroven og forneden kan være flankeret af en smal blågrøn stribe. Normalstørrelsen er 15-20 cm, men hannerne bliver op helt op til ca. 30 cm. Hunnerne bliver ikke længere end ca. 18 cm (hvorefter de skifter køn).
På grund af sin aflange kropsform og karakteristiske farvetegninger er junkergylten let at kende fra de øvrige danske læbefisk og øvrige fiskearter.
Føden består af muslingeyngel, små snegle, søpindsvin, rejer, orme og tanglopper. Junkergylter danner ikke egentlige stimer, men ofte ses adskillige fisk i det samme område. Sådanne grupper er som regel domineret af en stor han. Det sker også, at fiskene træffes enkeltvis. Junkergylten er som mange andre læbefisk udpræget dagsaktiv, og om natten gemmer fiskene sig. Arten lever på eller nær klipper og sten, men kan også gemme sig i den sandede del af havbunden ved at grave sig ned, hvis de skræmmes. Yngleperioden strækker sig i Middelhavet normalt fra maj til august. Kan blive op til 7 år.
Findes ved klippekyster og på kystnære stenrev, specielt på steder med tang eller ålegræs. Oftest findes fiskene på 1-60 meters dybde, men de største hanner kan findes helt ned til 120 meters dybde. De unge fisk findes sjældent dybere end 10 meter.
Meget sjælden. Arten kendes kun fra et par enkelte fangster i danske farvande i 1800-tallet. I 1834 blev to fisk fanget ved Strib i Lillebælt. Nogle år senere , før 1885, blev der fanget yderligere et par stykker ved Hellebæk i Nordsjælland.
Det er usikkert, hvorfor arten har fået sit danske navn ”junker”, som er en tysk adelstitel. Men det er formentlig afledt af det tyske artsnavn, Meerjunker (havjunker). Navnet gylte er afledt af ordet ”gylt”, der er betegnelsen for en hungris, som er drægtig for første gang. Dette hentyder til den langstrakte, kødfulde snude, der kan minde om en grisetryne.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
NA
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Ikke-etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
1834
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.