Beskrivelse

Tilrettet af Asger Roland Jensen, d. 13-07-2023

Spætmejsen er en lille og højlydt fugl. I useende og opførsel minder den meget om en spætte, men den er nærmere beslægtet med mejserne. Kroppen er kraftig og tæt, og halen er meget kort. Hovedet går i ét med kroppen og har en markant sort øjenstribe. Næbbet er kraftigt og mejselformet. Oversiden er blågrå, og undersiden er hvid til orangebeige. Hanner og hunner ligner hinanden meget, men hunner kan kendes på deres kraftigere rødbrune flanker på siderne af kroppen. Dens sang og kald er en række klare og gjaldende fløjtetoner. Ligesom spætten er den en dygtig klatrer, der løber både op og ned ad træstammer. Spætmejsens måler 14 cm med et vingefang på 22,5-27 cm. Den vejer ca. 19-24 gram. 

Forvekslingsmuligheder

Spætmejsen kan ikke udmiddelbart forveksles med andre arter. 

Biologi

Arten lever af frø, bær, nødder, agern og bog. Inden vinteren starter, sørger spætmejsen for at have et godt forråd af agern, bog og hasselnødder. Spætmejsen har to underarter: lysbuget spætmejse, som forekommer øst for Storebælt, og mørkbuget spætmejse på Fyn og i Jylland. Spætmejsen får 1 kuld på 5-8 æg om året. Rugetiden er 14-15 dage, og efter 23-25 dage forlader ungerne reden. Normalt lever arten 2-3 år i naturen, men den kan blive helt op til 12 år. 

Levested

Spætmejsen er tilknyttet løvskove, hvor den anlægger reder i naturlige huller eller forladte spættehuller i gamle løvtræer. Ofte murer spætmejsen hullerne delvist til med ler, så andre ubudne gæster, særligt stæren, ikke kan komme til.

Udbredelse

Arten er almindelig i Danmark. Den findes i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Spætmejsen bryder sig ikke om at flyve over større vandflader, og derfor findes den ikke på de fleste mindre øer. 

Kilde

Fugle i felten af Lars Svensson (2012), L&R Egmont.

Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.

Spætmejse i Danmarks fugle (2022), Dansk Ornitologisk Forening. 

Videre læsning

Mejser. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Sjove fakta

Spætmejsen er den eneste fugleart i Danmark, der kan klatre ned ad træstammer med hovedet først. 

Noter fra taxonadministratoren

Rødliste

Rødlistevurderet som ynglefugl (læs mere her)

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo