Almindelig pastinak| Planter
Miljøstyrelsen, tilrettet af Sofie Glindvad Nørgård d. 16-01-2023
Pastinak er en grov, gulliggrøn og toårig skærmplante. Plantens blomster er gule, modsat de fleste andre vilde skærmplanter i den danske natur, der har hvide blomster. De små, gulgrønne blomster sidder i store skærmformede blomsterstande med 5-20 grene. Skærmen er oftest uden stor- og småsvøb. Frøene er flade og ovale med tynde vingekanter på randribbene og er ca. 5-7 mm lange. Pastinak kan blive op til 180 cm høj med op til 40 cm lange blade. Stænglen er stiv, kantet og meget furet. Den er primært glat, men af og til med få korte, stive hår. Bladene er enkelt fjersnitdelte med 5-9 bredt ægformede og savtakkede bladafsnit. Ny-spirede planter har runde til trekantede blade, og indtil planten går i blomst, står den som en roset med 3-8 blade i jordhøjde. Plantens rod er hvidgul og stærkt duftende. Pastinak har en karakteristisk krydret og syrlig lugt. Planten er i familie med bl.a. skvalderkål og bjørneklo.
Planten kan forveksles med løvstikke, men pastinak har intet eller et uanseligt storsvøb, hvorimod løvtikke har mangebladet, hængende storsvøb.
Planten blomstrer i juni-august og udvikler under optimale forhold en blomsterstand i sit andet leveår, hvorefter den dør. Er der ikke gode vækstbetingelser, kan planten leve i mindst fem år, inden den blomstrer. Planten kan producere 1000 frø i gennemsnit, der spredes med vind og vand. Planten indeholder en plantegift, både i stængel, rødder og blomster, som gør huden følsom over for sollys. Plantens saft kan i kombination med sollys give vabler og sår på huden, der minder om brandsår. Saften kan også forårsage pigmentelle misfarvninger i huden, der kan vare i månedsvis. Får man saften på sig, skal man vaske området grundigt og holde huden tildækket og skærmet mod solen i mindst en uge. Planten breder sig og danner tætte tæpper af vegetation, der kan fortrænge andre arter.
Pastinak gror på ret tør, noget næringspræget bund. Den findes ofte på habitater, der er påvirket meget af mennesker, f.eks. langs veje, på skrænter, grøftekanter, i parker, affaldspladser, baneterræn og i grusgrave.
Planten stammer oprindeligt fra Sydeuropa og blev indført af munke i middelalderen som foderplante til dyr.
Den type pastinak, som lever vildt i naturen, er ikke den samme som den velkendte rodfrugt, pastinakrod, vi spiser. Rodfrugten pastinak er forædlet til at have store spiselige rødder med en mild og sødlig smag. Den vilde variant har en mindre pælerod, som ikke er spiselig.
Pastinak. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
taxon_details.lbl_rodlisten_status
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
Ikke relevant
NE
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Hartvig, P & P. Vestergaard (red.), Atlas Flora Danica 1-3. Gyldendal. København, 2015
taxon_details.lbl_established
Etableret
Øvrige oplysninger
Standard taxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.