Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
| Planter
Peter Wind, 15-01-2025
Lav tidsel er en flerårig plante, hvis foryngelsesknoper sidder i jordoverfladen. Dens jordstængel er
forankret med en dybtgående pælerod. Bladene danner en roset ved jordoverfladen. De er aflange, op til
20 cm lange, fjerfligede med lappede flige, hvis nederste del er mere eller mindre opret i forhold til bladets
midtribbe og den øvrige del af bladpladen. Bladoversiden er halvmat til skinnende, glatte eller beklædt med
silkehår og i randet forsynet stive, stikkende, strågule torne.
I fuldt dagslys bliver den blomstrende stængel op til 10 cm høj, mens den i skygge opnår en højde på op til
30 cm. De røde, rørformede, oversædige blomster er samlet i enlige kurve, der kan opnå en diameter på 4
cm. Kurvens svøbblade er tiltrykte og tilspidsede. Frugterne er forsynet med en hvid, fjerformet, siddende
fnok.
Lav tidsel kan i vegetativ tilstand forveksles med andre tidsellignende arter, men kan kendes på de mere
eller mindre oprette sideflige i forhold til midtribben og den øvrige del af pladen. I blomstring har ingen
andre danske, tidsellignende arter en siddende eller kortstilkede kurv.
Lav tidsel blomstrer fra slutningen af juni til slutningen af oktober. Blomsterne bestøves af insekter bl.a.
humlebier og køllesværmere. Frugterne spredes enten med vinden eller transporteres af dyr.
Lav tidsel vokser på lysåben, tør, næringsfattig gerne kalkholdig jordbund på strandoverdrev, overdrev især
kalkoverdrev, kalkskrænter, tørre kalkenge, kystskrænter og grønklitter.
Lav tidsel er stedvis almindelig ved kysterne på Øerne og Bornholm samt i kalkområderne på Djursland, i
Himmerland, Thy og Vendsyssel. Arten forekommer mere sporadisk i indlandet og er kun i mindre omfang
registreret vest og syd for den seneste istids hovedopholdslinje. Den mangler på Als, Anholt og Læsø samt
på de fleste af øerne i Smålandsfarvandet.
Atlas Flora Danica, Dansk flora, Dansk feltflora, Danmarks Vilde Planter
Tidsel_1, 2. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Hartvig, P & P. Vestergaard (red.), Atlas Flora Danica 1-3. Gyldendal. København, 2015
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.