art: Stort sølvkræ - Thermobia domestica

De fleste kender de små sølvfisk, og de notoriske skægkræ (som af nogle beskrives om skadedyr, men som i de fleste tilfælde ikke gør den store skade), men de færreste kender det væsentlig sjældnere store skægkræ. Det store skægkræ ser væsentlig anderledes ud, ved at være mønstret og lys, hvor de to andre er ensfarvede og metalliske. 

Det store sølvkræ, er generelt gladere for lidt tørrere og varmere omgivelser end de to andre danske arter. Det store sølvkræ spiser kulhydrater fra dødt organisk materiale, så som krummer, hudceller, kæledyrs tørkost, bøger og lign. Det er til tider en hård kost, men det har været smart for dem at udvikle evnen til at nedbryde papir, fordi det er en ressource få andre dyr har adgang til. 

Det store sølvkræ vokser relativt hurtigt, og lægger eliptiske æg et sted, hvor temperaturen er over 30 grader. 

Her er der lavet studier der viser at hunnerne reagerer voldsomt på forstyrrelser, og at ægproduktionen kan gå fra op mod 200 æg på 4 dage til kun 10. En ret markant forskel! Efter en 10+ dage i ægget, kommer ungen ud. De ligner en miniature udgave af de voksne, der gennem en række hudskift vil vokse sig større indtil den når denne størrelse på omkring 1,5 centimer for kroppen. Ungerne er også gennemsigtige og uden skæl i deres første stadie, og fodrer man dem med mørkt føde, kan man se det i dens tarm og mave gennem det ydre skelet.

Både unger og æg af denne art, er utroligt hårdføre overfor udtørring, hvilket kræves af dem, når de opholder sig ved så høje temperaturer. Naturligt findes de i varme miljøer under sten og i tørre visne blade. 

Arten kan leve 3-5 år, hvilket er meget for et insekt. 

Arten har en god regenerationsevne, og studier, hvor man har fjernet alle deres skæl, og observeret beskadigede individer, har vist at de gendanner alle lemmer og skel, ved næste hudskifte. 

De tre lange haletråde bagtil har sensorisk betydning. Dem i sidderne opfanger molekyler fra luften, og er altså et slags duftorgan, hvor det midterste "caudale filament", opfanger luftvibrationer. 

Når sølvkræ skal parre sig, laver hannen en silketråd hvorpå han hænger en sædpakke. I en særlig parringsdans, fører han så hunnen hen til tråden, hvor hun ved berøring med en af sine lange cerci bag på, fører kønsåbningen op til den. Hun optager sæden, og spytter sædpakkens indpakning ud af kønsåbningen. Herefter spiser hun den.

Arten plejede at være almindelig steder med store ovne, feks. bagerier og lign. Men den er gået kraftigt tilbage i Danmark formentlig, som følge af øget hygiejne sådanne steder, bedre isolerede huse mm.

Arten plejede at være almindelig steder med store ovne, feks. bagerier og lign. Men den er gået kraftigt tilbage i Danmark formentlig, som følge af øget hygiejne sådanne steder, bedre isolerede huse mm.

Insektordenen Zygentoma er en oldgammel orden (+300 millioner år), der opstod i en tid, hvor insekterne endnu ikke havde udviklet vinger, og siden har kravlet rundt, og overlevet utallige masseudryddelser der i nogle tilfæde har udryddet op mod 95% af alt liv på planeten. Denne orden er altså små mirakler i sig selv, der stort set uforandret stadig kravler rundt den dag i dag. De fleste arter findes udendørs, men nogle har tilpasset sig til menneskers bebyggelse, og oplever massiv succes i vores hjem. 

At klække fra ægget som en miniature-voksen er den oprindelige måde insekter plejede at vokse på, men mange nuværende insektordener, har udviklet et larvestadie, signifikant anderledes end det voksne insekt, efterfulgt af en puppe. At langt de fleste insekter vokser på denne måde i dag, skyldes formentlig, at det er en fordel at larven og den voksne ikke spiser det samme. Den "primitive" udvikling set hos de sølvkræ der endnu findes har ikke været så stort et problem, at de er uddøde, til gengæld afspejles det måske i deres begrænsede artsantal, som er MEGET lavere end de andre insektordener (omkring 550 beskrevne arter).

De kulhydrat-nedbrydende enzymer det store sølvkræ har i maven er af interesse for folk der udvikler metoder til at fremstille biobrændsel.