art: Pistius truncatus - Pistius truncatus

Kan grundet sin særprægede form og ret ensbrune farve ikke forveksles med andre arter. Thomisus onustus har samme kropsform, men helt andre farver og er endnu ikke fundet i Danmark.

Pistius truncatus er et "sid og vent"-rovdyr, der sidder på lur på soleksponerede blade af løvtræer, med en tydelig forkærlighed for egetræer. Arten er formentlig en kronetagsart, men kan også findes i mindre antal på grene i en 1,5-2 meters højde. Tætheden er dog klart størst på lave, krogede egetræer hvor man har har adgang til hele kronen. På et lille kroget egetræ på en soleksponeret klippe bankede F. Leck Fischer 5 eksemplarer på 2 minutter.

Observationer gjort af den danske bestand i Ekkodalen peger på at de fleste æg lægges i Juli, og klækker i midt august. I start September er der nemlig observeret mange instar 2-3 juvenile, men der er også enkelte subadulte, hvilket må antages at være efterkommere af de meget tidlige individer. 

Arten overvintrer bag løs bark eller i dødt træ.

Arten er kendt fra lysåbne løvskove og skovkanter, kan ketsjes og bankes fra buske og grene af træer (gerne eg eller skov-fyr). Ofte meget fåtallig og svær at finde.

Den eneste kendte, danske bestand lever i ege-klippeskoven ovenfor Ekkodalen på Bornholm. Habitatet er meget unikt og urørt og det vurderes sandsynligt at arten ikke findes andre steder i Danmark.

Egeskoven ovenfor Ekkodalen er det ældste skov på Bornholm.

Arten blev første gang erkendt i Danmark på baggrund af et fund af en juvenil fra Almindingen, Bornholm i 1919.

I 105 år lykkedes det ikke at genfinde arten, trods flere ture med araknologisk fokus til det sted, hvor den senere ville blive genfundet, og arten endte med at blive taget af den officielle danske artsliste.

Kendt fra store dele af Europa, inklusiv Belgien, Hollland, Tyskland og Sverige.

Arten blev genfundet d. 29 August i 2024 i Egeskoven ovenfor Ekkodalen på Bornholm af Frederik Leck Fischer på en araknologisk feltekspedition til Bornholm.

Det første fund var en ganske ung juvenil, der blev banket fra nogle lave egegrene, under en søgning der ellers var målrettet springedderkoppen Ballus chalybeius. Frederik tog tilbage til lokaliteten 5 dage efter og fandt yderligere 12 individer af forskellige aldre, spredt udover lokaliteten.