art: Skovspurv - Passer montanus

Skovspurven forveksles ofte med gråspurven. Skovspurven er mindre og mere slank end gråspurven. Issen hos skovspurven er chokoladebrun, hvor den er grå hos gråspurven. Gråspurven har, modsat skovspurven, ikke en hvid kind med en sort kindplet. 

Artens føde består hovedsageligt af insekter, frø og edderkopper. Oftest søger skovspurven efter føde i det åbne landskab, men den besøger gerne huse, haver og parker. Typisk foregår jagten efter føde i flokke - ofte sammen med gråspurve. Skovspurvene udviser social adfærd og ses tit siddende tæt sammen i buske og på træer. Arten får 2-3 kuld om året bestående af 4-6 æg. Det tager ikke længere end 2 uger før æggene klækker. Efter 2 ugers ynglepleje forlader de unge skovspurve reden. Typisk bliver skovspurven 2-5 år i naturen - i sjældne tilfælde op til 7 år.   

Skovspurven foretrækker at anlægge reden i træer i levende hegn, frugtplantager eller i skovbryn ud mod marker. Den er mere sky end gråspurven, og trives bedst i områder uden bebyggelse. Inde i byerne findes den som regel kun i parker og større haver. 

Arten er meget almindelig i hele landet, hvor den befinder sig året rundt. 

Skovspurven udviser et såkaldt fællesspil, der finder sted inden parringen, hvor flere hanner ombejler en hun. Den udkårne han forsøger at forsvare hunnen, så han undgår at skulle opforstre afkom, der ikke er hans eget.

Fugle i felten af Lars Svensson (2012), L&R Egmont.

Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.

Skovspurv i Danmarks fugle (2022), Dansk Ornitologisk Forening. 

Gråspurv_Skovspurv_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).