Beskrivelse

En lang og smal musling med ret tynde og svagt buede skaller. Farven varierer fra gulbrun til mørkebrun med lysere partier, hvor skallerne er slidt. Navnet knivmusling skyldes den skarpe kant og den barberkniv-lignende form. Længde op til 16 cm.

Forvekslingsmuligheder

Kendes fra de øvrige danske knivmuslinger på det aflangt trekantede mærke efter lukkemusklen på forenden af skallernes inderside.

Biologi

Lever af plankton, som filtreres fra vandet. Den aflange form og en stærk fod gør muslingen i stand til hurtigt at grave sig ned i bundlaget, hvilket gør den svær at fange. Kan træffes hele året.

Levested

Lever på lavt vand med sand- eller mudderbund.

Udbredelse

Blev fundet første gang i Danmark på Rømø i 1981. Siden har den bredt sig voldsomt flere steder langs kysterne - især i Vadehavet og Kattegat samt i Limfjorden. Døde, opskyllede skaller kan stedvis forekomme i voldsomme mængder.

Sjove fakta

Amerikansk knivmusling stammer fra det østlige USA og blev bragt til Europa via ballastvand. Det var tidligere en normal procedure at udlede ballastvand fra store skibe på fremmede steder, hvilket har ført til en lang række uheldige introduktioner verden over. De ligeledes invasive arter dræbergople og sortmundet kutling er også kommet til Danmark på denne vis. Nu har den internationale ballastvandkonvention fra 2004 heldigvis dæmmet op for en del af problemet.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo