Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Bearbejdet uddrag fra "Danmarks frøtæger" ved Lars Skipper og Ole Fogh Nielsen 02-10-2020
En lille frøtæge og den mindste af arterne i slægten. Hovedet er brunligt, og antennerne er lyse - dog ikke det 4. led, som er mørkt og karakteristisk fortykket. Det 3. antenneled er længere end det 2. led. Pronotum og scutellum er brune eller gulbrune - begge med en lys midterstribe eller midterkøl.
Dækvingerne er bleggule eller brungule uden pletter, og membranen er glasklar. På hoved, pronotum, scutellum og dækvinger ses en tydelig og grov punktering. Arten er altid langvinget, og den flyver udmærket. Længde 2,8-3,7 mm.
Forveksles let med vore tre andre Cymus-arter. Kendes fra Cymus aurescens og starfrøtægen (Cymus glandicolor) på, at det 3. antenneled er længere end det 2. led. Hos begge de nævnte arter er det 2. antenneled længere end det 3. led.
Hos Cymus melanocephalus er det 3. antenneled også længere end det 2. led. Her adskilles de to arter ved hjælp af scutellums udseende. Hos Cymus claviculus er scutellum lysebrun med en lys midterkøl, hos Cymus melanocephalus er scutellum ensfarvet mørkebrun uden en lys midterkøl.
Lever af frø fra værtsplanterne. Nymferne kan desuden suge næring fra planternes stængler. De voksne tæger overvintrer, hvilket ofte foregår på lokaliteter langt fra de traditionelle levesteder. Dyrene kommer frem om foråret, og parring og æglægning finder sted i maj-juni. Hunnen lægger sine æg på værtsplanterne, og de første nymfer viser sig i juni. De nye voksne tæger er fremme fra juli. Der er én årlig generation.
Levestederne er både fugtige og tørre lokaliteter, og værtsplanterne er forskellige arter af siv, sjældnere star. Dyrene opholder sig mest oppe på værtsplanterne, hvor de er godt kamuflerede. Overvintrer ofte i vissent plantemateriale, under mos eller på træstammer under løs bark.
Fundet i det meste af landet. Arten må betegnes som forholdsvis almindelig, selvom der tilsyneladende er områder, hvor der langt mellem fundene.
Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).
taxon_details.lbl_rodlisten_status
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
Ikke relevant
NE
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Skipper, L. & O.F. Nielsen, Danmarks frøtæger. Danmarks Dyreliv, bd.15. Apollo Booksellers, 2018
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.