art: Ruderat-husedderkop - Eratigena agrestis

Eratigena agrestis har en række forvekslingsmuligheder, men kan identificeres i felten med lidt øvelse uden at den kræver genitalie-tjek. Den største forvekslingsmulighed er “Stor husedderkop” (Eratigena atrica). Ruderat husedderkop findes som udgangspunkt kun udenfor i solbeskindte og varme menneskeforstyrrede habitater. Stor husedderkop findes indenfor i huse, men også udenfor og det er ikke unormalt at disse to arter overlapper i populationer udendørs. 

Adskillelse af Stor husedderkop og Ruderat husedderkop:

• Ruderat husedderkop er mere karamelbrun, hvor stor husedderkop er væsentligt mørkere i mørkebrune/grå/ og sorte nuancer.
• Ruderat husedderkops sildebensmønstrene på bagkroppen lukker som regel “ind om sig selv” , og det er ikke unormalt, at de smelter sammen og danner lukkede felter. Hos Stor husedderkop forbliver sildebensmønstrene forholdsvis åbne, uden at lukke ind om sig selv og de danner aldrig/sjældent lukkede felter.
• Ruderat husedderkops sorte plamager omkring sildebensmønstrene er meget "opbrudte". Hos stor husedderkop er de sorte plamager meget tydelige og sildebensmønstrene står generelt meget tydeligt frem uden at "flyde sammen" med resten af bagkroppens farve (Undtaget nogle hanner, men deres udforming er helt anderledes fra hannen af Ruderat husedderkop).
• Kønsdimorfien (forskellen på han & hun) er langt mindre hos ruderat husedderkop end hos stor husedderkop. Hannen ligner tilnærmelsesvis hunnen hos ruderat husedderkop, dog lidt mindre med en lidt smallere bagkrop, og med forstørrede palper. Hos stor husedderkop er hannen meget anderledes, med ekstremt lange ben sammenlignet med hunnen, beklædt med lange strittende hår på forbenene. farven er også mere orange hos hannen end hunnen. Ser man en husedderkop-art udenfor, med forstørrede palper, men uden de ekstremt lange ben, kan det være Eratigena agrestis (men lille husedderkop er også en mulighed, denne er dog meget mørk).

For den utrænede vil lille husedderkop (Tegenaria domestica) også være en forvekslingsmulighed, men de to arter er meget forskellige. Lille husedderkop er generelt ret pelset, mørkeelskende (og derfor sjældent en art man vil finde på solbeskinnet ruderater). 

Arten laver et tragtformet spind, med tragtens udmunding førende ind i et hulrum hvor edderkoppen sidder. Tragtspindet er knapt så overdådigt som f.eks. dem man ser hos Rustrød husedderkop (Tegenaria ferruginea). Arten laver nogle af de største ægsække af nogen dansk edderkoppeart. De største når størrelser af en halv bordtennisbold. De er forholdsvis runde, og en hun kan lave mange ægsække i samme retræte. Nogen gange laves ægsækken så tæt på hinanden at de hæftes sammen. Sådan kan man finde diader og triader af store runde ægsække hæftet sammen. I ægsækken inkorporeres dødt organisk materiale (små træstykker, blade, frø og lign). silhouetter af dette materiale kan anes under det yderste og tætte hvide lag spind.  Hunnen vogter over ægsækken indtil at hun dør. Således kan man i kolde måneder og det tidlige forår, finde ligene af mødrene ligge døde under deres ægsække. Ungerne kravler formentlig ud af ægsækkende i det tidlige forår. Arten bliver kønsmoden samtidig med den store husedderkop, omkring aug-sep-okt. I efteråret laves ægsækkene. Om efteråret kan man tit finde de to køn side sammen i hunnens spind, men hannerne skulle eftersigende dø kort tid efter en parring.

Havne, byggepladser, og baneterræner er artens foretrukne levesteder i Danmark. Her finder man den under sten, i og under stykker af træ, samt under og i gammel embalge, under tagplader mm. Stort set alle steder med sol, hvor en tragt kan konstrueres med et retræte til et mørkt hulrum. Et retræte edderkoppen gemmer sig i og hvor hunnen laver sin ægsæk.

De ældste samlingsfund i Danmark er fra Ravn skov nær Hou (syd for Aarhus) i 2002. Siden dengang er arten fundet mange steder spredt i landet. Den har gennemgået en eksplosiv spredning de sidste 20 år og findes i dag i enorme koncentrationer på egnede lokaliteter. Samtlige undersøgte baneterræner i Danmark, har nu den ruderate husedderkop som fast beboer. Spredningen skyldes muligvis klimaforandringer, og at arten har kunne vandre fra syden langs de varme korridorer, som togbaner udgør (Denne immigration er også formodet for andre nytilkomne arter knyttet til baneterræner f.eks. Harpactea rubicunda, Pholcus opilionoides, Steatoda triangulosa, Zodarion rubidium, Zodarion italicum m.fl.)

Arten har sin naturlige oprindelse i det sydlige Europa og Centralasien, men har spredt sig meget de sidste 100 år.  I 1949 fandt den vej til England.  Arten er også spredt via mennesker til USA og Canada.

-Under bearbejding-