art: Almindelig kanttæge - Rhopalus parumpunctatus

Kan især forveksles med mosekanttæge, skovkanttæge og bleg kanttæge. Den kendes fra mosekanttæge på bagkroppens overside, som er overvejende lys hos mosekanttæge, men mørk hos almindelig kanttæge. Fra skovkanttæge kendes den på, at scutellum hos skovkanttæge ender i en hvid, to-delt spids, hos almindelig kanttæge er scutellumspidsen ikke hvid og ender i en smal spids. Bleg kanttæge, som er grågul med mørke tegninger, er også en forvekslingsmulighed. Denne kan dog kendes på, at hovedet er tydeligt bredere end langt. Hos almindelig kanttæge er hovedet længere end bredt. Almindelig kanttæge kan måske også forveksles med den noget større tørkekanttæge, som dog kan kendes på udformningen af forkroppens bageste led (se forklaring og billeder under tørkekanttæge).

Lever af næring fra værtsplanterne. Arten overvintrer som voksen tæge. Den kommer frem om foråret, hvor parring og æglægning finder sted. Nymferne findes i juni-september, og de voksne tæger er fremme fra slutningen af juli. Der er normalt én årlig generation, men en 2. generation kan muligvis forekomme.

Kan findes på de fleste lysåbne og ikke for fugtige biotoper. Den findes på heder, overdrev, i klitter og også på kulturpræget bund. Man træffer den ofte i stort tal på brakmarker. Den lever på mange forskellige planter som arter i ærteblomstfamilien, kurvblomstfamilien og læbeblomstfamilien.

Udbredt og almindelig over hele landet, og uden tvivl den hyppigst forekommende kanttæge her i landet.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).