Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Bearbejdet uddrag fra "Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger" ved Ole Fogh Nielsen og Lars Skipper 06-10-2020
Okkerfarvet til rødbrun med lange, lyse hår. Hoved, forkrop og scutellum med tydelig punktering. Scutellum ender i en smal spids. Dækvingerne er gennemsigtige, og ribberne er besat med tydelige sorte punkter. Bagkropsranden er oftest ensfarvet lys, men kan også være lys med små sorte punkter. Membranen er lys og gennemsigtig med færre end 10 årer. Benene er rødbrune med små, sorte pletter og lange, lyse hår. Bagkroppens overside er overvejende mørk – dog er sidste led lyst med en sort midterstribe og to sorte sidestriber. Arten varierer en del med hensyn til farven. Nymfen er kraftigt tornet og noget behåret. Længde 7-8 mm.
Kan især forveksles med mosekanttæge, skovkanttæge og bleg kanttæge. Den kendes fra mosekanttæge på bagkroppens overside, som er overvejende lys hos mosekanttæge, men mørk hos almindelig kanttæge. Fra skovkanttæge kendes den på, at scutellum hos skovkanttæge ender i en hvid, to-delt spids, hos almindelig kanttæge er scutellumspidsen ikke hvid og ender i en smal spids. Bleg kanttæge, som er grågul med mørke tegninger, er også en forvekslingsmulighed. Denne kan dog kendes på, at hovedet er tydeligt bredere end langt. Hos almindelig kanttæge er hovedet længere end bredt. Almindelig kanttæge kan måske også forveksles med den noget større tørkekanttæge, som dog kan kendes på udformningen af forkroppens bageste led (se forklaring og billeder under tørkekanttæge).
Lever af næring fra værtsplanterne. Arten overvintrer som voksen tæge. Den kommer frem om foråret, hvor parring og æglægning finder sted. Nymferne findes i juni-september, og de voksne tæger er fremme fra slutningen af juli. Der er normalt én årlig generation, men en 2. generation kan muligvis forekomme.
Kan findes på de fleste lysåbne og ikke for fugtige biotoper. Den findes på heder, overdrev, i klitter og også på kulturpræget bund. Man træffer den ofte i stort tal på brakmarker. Den lever på mange forskellige planter som arter i ærteblomstfamilien, kurvblomstfamilien og læbeblomstfamilien.
Udbredt og almindelig over hele landet, og uden tvivl den hyppigst forekommende kanttæge her i landet.
Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2007)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Nielsen, O.F. & L. Skipper, Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks Dyreliv, bd.13. Apollo Booksellers, 2015
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
1870
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.