art: Næsebjørn - Nasua nasua

Arten kan forveksles med mårhund eller vaskebjørn. I modsætning til mårhunden, har næsebjørnen en lang hale, og den adskiller sig fra vaskebjørnen med sin karakteristiske lange snude.

Næsebjørnens næse er meget fleksibel, hvilket er nyttigt for den, når den lugter sig frem til insekter i jordbunden og til at grave dem op med. Den er altædende, men lever hovedsageligt af insekter, edderkopper og andre mindre dyr, og dertil frugter, fugleæg og svampe. Næsebjørne har skarpe og stærke kløer, som de bruger til at grave og klatre med, og derudover er de også ferme svømmere. De er primært aktive om dagen, hvor de søger deres føde. Næsebjørne-hunner danner sociale grupper med deres unger på op til 30 individer og vandrer rundt, imens hannerne ofte er solitære og forbliver i samme habitatområde. Hunnerne er kønsmodne i en alder af 2 år. En næsebjørn kan få 2-7 unger i et kuld. Ungerne fødes i en rede i et træ eller i en hule, hvor i og omkring de er sammen med deres mor indtil de er 4-6 uger gamle, før de finder sammen med deres sociale gruppe igen. Næsebjørnen kan blive op til 15 år gammel. Den agerer konkurrent til hjemmehørende mårdyr, såsom ilder, lækat og skovmår. Derudover kan den true biodiversiteten lokalt, da den kan plyndre fuglereder og spise fugle, krybdyr og padder.

Arten lever primært i skovområder. I dens naturlige leveområder kan den leve i højder helt op til 2500 meter.

Næsebjørnen stammer oprindeligt fra Sydamerika og formodes at være undsluppet til naturen fra fangenskab, og eventuelle danske fund vil formodes at stamme derfra.

Dens latinske navn nasua betyder "næse", der hentyder til dens lange karakteristiske næse.

Miljøstyrelsen

Nasua nasua - South American coati af Sarah Braddy på The Animal Diversity Web, University of Michigan