Beskrivelse

Uddrag fra DOFbasen, tilrettet af Joshua Haahr 22-03-2022

Havørnen er Nordeuropas største rovfugl, og med sit gigantiske vingefang er fuglen imponerende at skue. Blandt ornitologer er den kendt som "den flyvende dør" pga. de stive, brede, rektangulære vinger og den korte, kileformede hale, som er hvid hos udvoksede fugle. Næbbet er kraftigt og dolkformet og hos de voksne fugle lysende gult, mens ungfuglenes næbfarve er grålig. En udfarvet, voksen havørn er også karakteriseret ved et lyst hoved, mens ungfuglenes fjerdragt er ensfarvet brun. På vingernes underside har unge havørne dog ofte lyse tegninger, der kan ses på nært hold.

Forvekslingsmuligheder

På kort afstand er havørnen for karakteristisk til at kunne forveksles med andre arter. På lang afstand kan den ligne andre arter af ørne og gribbe.

Biologi

Havørnens føde består af fisk, mellemstore fugle og ådsler. Fuglen har en lidt speciel jagtteknik, hvad angår svømmefugle, idet den ved at flyve lavt ned over fuglen gentagne gange presser den til at dykke. På den måde udmatter havørnen sit bytte, som pga. udmattelsen bliver et let offer.

Levested

Havørn findes ofte ved fjorde, større søer, lavvandede kyster og sunde, hvor der opholder sig større mængder af gæs og svømmefugle.

Udbredelse

I Danmark er havørnen en sjælden ynglefugl ved større søer eller fjorde, gerne omkranset af skov. De fleste danske ørnepar findes på Lolland og i Sydsjælland, men arten yngler f.eks. også i Sønderjylland og på Sydfyn. Havørnen er en vidt udbredt rovfugl, som forekommer fra Sydgrønland i vest gennem et bredt bælte østpå gennem Europa og Asien til Stillehavskysten. Langt de fleste havørne i Europa findes i Norge (ca. 1.200 par) og i landene omkring Østersøen samt i Østeuropa.

Videre læsning

Ørne_12. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Sjove fakta

Historier fra Norge om havørne, som tager børn på 4-5 år, er helt uden hold i virkeligheden, idet fuglen maksimalt kan løfte sin egen vægt, som er på 3-7 kg.

Noter fra taxonadministratoren

Rødliste

Rødlistevurderet som både ynglefugl og trækfugl. Status for førstnævnte angives her (læs mere her)

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo