Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Jørgen Lissner, 27. juli 2024, opdateret 7.august 2024.
Meget stor edderkop, kropslængde han: 20-26 mm, hun: 28-34 mm. Voksne er næsten helt sorte med violet skær, mens mindre unger er lysere. Farven ændres til mørkebrun i spritkonserverede dyr. Rygskjold ca. 1 cm med cirkulær fovea hvorfra mørkere striae udgår. Øjne i ret tæt gruppe på let fremspringende, hvælvet forhøjning. Forreste sideøjne er størst. Kæberne mangler gravebørster (rastellum). Promargen af kæberne med 10-14 tænder, retromargen 10-20 mindre tænder. Labium med 140-170 vorter (cuspules). Maxiller med mange vorter i de områder som støder op til labium. Brystskjold ovalt med tre par sigilla (indre muskelfæster) som er størst bagtil. Ben med mange torne men ellers uden særlige tilpasninger. Tarsi med klisterhår (scopula) som er forlænget op til distal ende af metatarsi. Den fremadvendte overflade af forreste hofteled (coxa I) med specielle padleformede børster som sidder overfor nogle pigformede børster på bagudvendt flade af palpehofteleddet. Fire spindevorter, de bagerste sidevorter meget lange, over 1,5 længden af brystpladen. Vulva hjerteformet bestående af to skråtstillede receptakler som er mere eller mindre bispestavs indrullet forrest (billede viser kun højre halvdel da hele vulva ikke kunne ses i mikroskopet selv ved laveste forstørrelse, hele vulva kan ses her). Ved stor forstørrelse ses talrige, jævnt fordelte cylindriske porer. Hannens bulbe med meget lang trådformet embolus, ca. 1,25 gange længden af palpetibia.
Små eksemplarer kan i Danmark forveksles med Masteria boggildi som har tilsvarende lange spindevorter. Masteria boggildi mangler dog de padleformede børster på coxa I som også er tilstede ved juvenile M. calpeiana, dog ikke hos helt små eksemplarer.
På de naturlige levesteder, som typisk er egeskove (især kork-eg), anlægger arten rørspindlignende fangspind under sten eller mellem rødder af træer. Også kendt fra antropogene habitater såsom lossepladser og væksthuse.
I Danmark fundet i Helsted ved Randers. Det naturlige udbredelsesområde inkluderer Portugal, Spanien, Marokko, Algeriet. Indslæbt til Frankrig, Schweiz, Italien, Belgien, Holland, England, Tyskland og Danmark. Spredes med planter, f. eks større træer i potter, bl. a. oliventræer som importeres og sælges i plantecentre. Arten er også fundet indslæbt og etableret i tropiske væksthuse i Europa.
Eneste Europæiske edderkoppeart som er beskyttet under Habitatdirektivet. Arten er listet på både Bilag II og IV for det Mediterrane biogeografiske område. Nogle regner den for Europas største edderkoppeart.
Sherwood D (2022b) Macrothele calpeiana (Walckenaer, 1805), an occasional stowaway imported into the United Kingdom with olive trees (Araneae: Macrothelidae). Revista Ibérica de Aracnología 41: 135-136.
Siaud P, Raphaël B (2013) Première observation en Provence d'une mygale andalouse: Macrothele calpeiana (Walckenaer, 1805). Mésogée, Bulletin du Muséum d'Histoire Naturelle de Marseille 69: 5-11, 73-74.
Snazell R, Allison R (1989) The genus Macrothele Ausserer (Araneae, Hexathelidae) in Europe. Bulletin of the British Arachnological Society 8: 65-72.
Van Keer K (2011) An update on the verified reports of imported spiders (Araneae) from Belgium. Nieuwsbrief van de Belgische Arachnologische Vereniging 25(3, 2010): 210-214.
taxon_details.lbl_rodlisten_status
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Lissner, J., Pers. medd., 2024
taxon_details.lbl_introduction
Introduceret
taxon_details.lbl_established
Ikke-etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
2023
taxon_details.lbl_first_recognized_year
2024
Øvrige oplysninger
Ikke standardtaxon Ikke-dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.