art: Rødrygget tornskade - Lanius collurio

Arten kan forveksles med rødhovedet tornskade, brun tornskade og isabellatornskade. Disse er dog sjældent forekommende i Danmark. Den rødhovede tornskade har til forveksling en hvid overgump og en sort overside, brun tornskade har en mere brunlig overside og ingen grå nakke, og isabellatornskade har en lysere gråbrun overside og heller ikke en grå nakke.

Fuglene lever især af insekter men kan også tage krybdyr, padder, småfugle og mus. Er der meget føde at finde i en periode, kan fuglen finde på at spidde sine byttedyr fast på torne af slåen og tjørn som forråd til mindre gunstige tider. Fuglens latinske slægtsnavn Lanius betyder på dansk slagter, hvilkethentyder til dens spisevaner. Fuglen kan leve i kolonier med op til 10-15 par, hvis der er gode fødemængder. I en alder af 1 år begynder fuglene at yngle. De kan få 1 kuld på 5-6 æg, der har en rugetid på 13-16 dage. Herefter opholder ungerne sig 14 dage i reden. 

Rødrygget tornskades foretrukne levesteder er åbne områder med buskadser af f.eks. tjørn, slåen og ene samt krat, levende hegn og enkeltstående træer. Den er således at finde på kratbevoksede overdrev og enge, i skovbryn og lysninger i skove. I ynlgetiden opholder hannen sig ofte i toppen af en busk, på udkig efter bytte, hvorimod hunnen holder sig mere skjult lavere nede i buskadset. Fuglen sidder ofte uroligt på en gren og slår med sin lange hale fra side til side.

Fuglen er en ret almindelig ynglefugl og trækgæst her i Danmark. Den var tidligere særligt udbredt i de østlige og sydlige dele af landet, men er nu udbredt jævnt over det meste af landet. Rødrygget tornskade lever i det meste af Europa op til det sydlige Skandinavien og mod øst til det vestlige Sibirien og Kasakhstan. Den overvintrer i det syd- og østlige Afrika og kommer til Danmark i maj. Fuglene forlader landet igen i august-september.

Den rødryggede tornskade er yderst aggressiv og jager andre fugle væk fra sit territorium. Ved at gøre dette får den mest mulig føde til sin egen familie. Høgesangeren jages dog ikke væk og får lov til at være på tornskadens territorium, men den yngler ikke længere i Danmark. Tornskaden får både beskyttelse og et område uden føde-konkurrenter ved at lade høgesangeren være i territoriet.

Miljøstyrelsen

Politikens Store Fuglebog (2018). Tommy Dybbro, Politikens Forlag, s. 340

Rødrygget tornskade i Danmarks Fugle (2023), Dansk Ornitologisk Forening

Tornskade. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).