art: Æskulapsnog - Zamenis longissimus

Voksne individer lever overvejende af små pattedyr og fugle, men de unge snoge æder firben, frøer og græshopper. Den kvæler og knuser sit bytte ved at slynge sin krop om det, hvorefter den sluger det helt. Snogen er mest aktiv om morgenen og sidst på eftermiddagen, hvor den søger solen for at blive varmet op og få energi. Den lever meget skjult og er en dygtig klatrer. Æskulapsnogen ligger i dvale en stor del af året i tempererede områder fra omkring 1. september, hvorefter den i maj måned vågner op og forlader sit vinterhi. Parringstiden starter i maj, hvor hannerne kæmper om hunnerne. Herefter gør magerne kur til hinanden i dans med løftede kroppe og sammensnoede haler. Hunnen lægger 5-10 æg i slutningen af juni i reder ved bunker af komposterede materialer, møddinger, frønnede træstubbe, halmballer, gamle høstakke, flis eller træbunker. Æggene klækker efter 60 dage, og 12-37 cm lange unger kommer frem sidst i august, hvor de allerede er i stand til at klare sig selv. Snogen kan blive op til 20-25 år gamle og bliver kønsmodne i 5-6 års alderen.

Den lever i lysåben egeskov med frodig vegetation af hassel, tjørn og navr. Når den sover i dvale er det oftest i hule træer eller høstakke. Den har brug for naturområder, der varierer i højde og drøjde, hvor der er masser af skjulesteder.

Æskulapsnogen levede i Sydsjælland, og er også fundet i Nordsjælland, Jylland og Falster. Den blev formentlig set sidste gang i 1910, og menes idag at være forsvundet fra Danmark.

Æskulapsnogen er opkaldt efter den græske lægegud Asklepios, der på latin hedder Æskulapius.

Aarhus Naturhistorisk Museum

Miljøstyrelsen