Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Lyssej| Fisk
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021
En mellemstor torskefisk uden skægtråd. Kroppen er kraftig, men slank. Der er tre rygfinner med små mellemrum og to gatfinner. Sidelinjen er ret tydelig. Den slår en stor bue over brystfinnen, men løber ellers i en lige linje midt på kroppen. Munden er stor med et kraftigt underbid. Øjnene er store, men diameteren er noget kortere end snudens længde. Farven varierer. Ryggen er som regel olivengrøn, brun eller blågrøn, og dette mørke område er skarpt afgrænset fra den nedre del af siderne. Kroppen har som regel mere eller mindre tydelige messinggule eller orange pletter og striber, der danner et netagtigt mønster. Hos ynglen kan der være et mønster af lyse pletter/bånd på en orangebrun baggrund. Bliver sjældent længere end 100 cm og kan veje godt 10 kg.
Med sine tre rygfinner og to gatfinner kan lubben kun forveksles med andre af torskefamiliens øvrige arter. Fra disse kan den kendes på en kombination af følgende karakterer: lille mellemrum mellem rygfinnerne, underbid, snuden længere end øjets diameter, uden skægtråd, uden mørk plet ved brystfinnen og uden åbne slimgruber oven på hovedet. Sejens sidelinje er som regel lys og lige, mens lubbens sidelinje normalt er mørk og slår en stor bue under den forreste rygfinne. Desuden mangler lubber i alle størrelser skægtråd, mens små sej har en lille skægtråd.
Føden består af fisk, krebsdyr og blæksprutter. Lubber jager enkeltvis eller i mindre stimer, og de kan ligge helt stille ved bunden for at holde øje med stimer af tobis over dem for så pludselig at svømme op for at gribe byttet. Denne jagtmetode har også været observeret for yngre individer, der jager pungrejer eller kutlinger. Gyder fra januar til maj eller juni, bl.a. i Nordsøen og i Skagerrak, mens den ikke yngler i vore indre farvande, hvor saltholdigheden er for lav. Kan blive 15-17 år gammel.
Lubben er sammen med sejen den torskefisk, der er mindst knyttet til bunden. Den opholder sig oftest i havets frie vandmasser, helst over hård bund og på steder med strøm. Den er fundet ned til godt 400 meters dybde, men foretrækker dybder på 40-100 m.
Forholdsvis almindelig. Udbredt i Nordsøen, Skagerrak og i Kattegat, men ingen steder er den specielt talrig. Længere inde i vore farvande er forekomsten mere sporadisk, men strækker sig ned gennem Øresund og Lillebælt og Storebælt til den vestlige Østersø. I sjældne tilfælde findes der også lubber i havet omkring Bornholm. I vore fjorde er lubben ikke almindelig.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.