Ingen fotos...

Beskrivelse

Tilrettet af Sofie Nørgård d. 13-03-2024

Farvegunnera er en flerårig plante, der er let genkendelig på sine meget store og tornede blade, der kan blive op til 2 meter i diameter. Bladene er grønne med en læderagtig og håret underside og en hjerteformet base, der vokser op fra en kraftig, brun, skællet og delvis overjordisk jordstængel. Bladstænglen er håret og har også pigge. Der er en rødlig farve på bladstænglen, der breder sig ud på de nederste dele af bladnerverne. Blomsterstanden er kolbeformet og kan blive omkring 1 meter høj med mange små blomster. Hver plante har normalt 3-4 blomsterstande. Frugten består af hundredevis af tætpakkede små rød-orange frugter. Selve planten kan blive op til 2 meter høj.

Forvekslingsmuligheder

Arten kan minde om mammutblad, der har helt grøn blomsterstand med længere sidegrene, og derfor ser mindre kolbeagtig ud på afstand i forhold til farvegunnera. Farvegunnera har desuden den rødlige farve på bladstængler og bladnerver, som mammutblad ikke har. Farvegunnera kan også overfladisk minde om rabarber og bliver også på engelsk kaldet "giant-rhubarb".

Biologi

En fuldvoksen plante med flere blomsterstande kan producere op til 250.000 frø hvert år og kan derfor sprede sig hurtigt. Om vinteren dør plantens blade og efterlader den brune jordstængel, men i det tidlige forår vokser blade og nye stængler ud på ny. Planten kan udkonkurrere andre planter, da dens store blade skaber skygge, og da den kan skabe store og tætte bestande.

Levested

Planten kræver meget vand og vokser gerne i fugtig, næringsrig jord langs med floder og åer. Den tåler ikke frost eller for store temperaturudsvingninger, og den vokser bedst i områder med moderat til meget regn.

Udbredelse

Arten er naturligt hjemmehørede i Sydamerika. Planten er i nogle lande introduceret som haveplante, særligt i parker. Herfra har planten bredt sig. Farvegunnera er kun observeret få steder i Danmark, men den er ikke etableret.

Kilde

Miljøstyrelsen

Giant Rhubarb - Gunnera tinctoria i GB Non-native Species Secretariat 

Videre læsning

Sjove fakta

Alle arter i slægten Gunnera lever i symbiose med blågrønalger fra slægten Nostoc, der er i stand til at optage kvælstof fra luften, som udnyttes af planten. Denne egenskab giver også planten mulighed for hurtig tilvækst i det tidlige forår, der kan være hæmmende for tilvæksten af andre plantearter.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo