Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 11-03-2021
En stor bundlevende saltvandsfisk. Denne rokke har en lang, spids snude, og de små, ovale øjne er olivengrønne. Der findes en midterrække på halen med 0-18 torne. Farven og farvetegningerne varierer. Grundfarven på oversiden er grålig, brunlig eller grønlig med lysere (sjældnere mørkere) mønstre og pletter. Ofte findes der en ret store øjeplet på brystfinnerne, som har marmoreringer, men uden at der er en (gullig) ring omkring øjepletten. Kunne blive ca. 285 cm lang og mere end 200 cm bred, inden bestanden blev truet af fiskeri, og veje op til godt 110 kg.
Dværgskaden har bleggule øjne, mens storskaden har olivengrønne øjne. Den store "øjeplet", der ofte er på vingerne, er mørk med en gullig ring hos dværgskaden, og uden ringen, men i stedet med lys marmoreringer hos storskaden. Og så er mønstre eller pletter som regel tydeligere hos dværgskaden, end de er hos storskaden. Pletrokke, småplettet rokke, storplettet rokke, sømrokke og tærbe har en noget kortere snude end storskaden. Hvidrokken har 38-51 torne i midterrækken, mens storskaden har 0-18 (oftest 12-18). Og så har storskaden har som regel pletter, mens hvidrokken er nærmest ensfarvet (og lysere). Plovjernsrokken har en længere snude end storskaden, henholdsvis 4,4-7 og 1-4 gange afstanden mellem øjnene.
Føden består af hvirvelløse bunddyr og fisk, som torsk, sild, havtasker, småhajer og andre rokker. Af hvirvelløse dyr ædes især krebsdyr som troldkrabber, taskekrabber, hummere og strandkrabber, men blæksprutter kan også være et vigtigt bytte. Storskaden anses for at være 19-20 år gammel, før den er kønsmoden. Tidligere har skaderne formentlig ynglet herhjemme, men nu er de så sjældne, at der ikke længere er tegn på yngleaktivitet i vore farvande. De regnes dog stadig som naturlige danske ynglefisk. Æggene er beskyttet af en rektangulær kapsel med forlængelser (ret korte hos skaderne) i hjørnerne. Ægkapslen måler op til ca. 25 x 15 cm. Kan formodentlig blive op til mindst 23 år og måske op til 50 år.
Lever typisk på bunden på 20-200 meters dybde, men selvom arterne som hovedregel forbindes med forholdsvis dybt vand, kommer de også tæt ind på kysten på helt lavt vand, især om sommeren. Skaderne foretrækker blød bund, men de findes på mange forskellige bundtyper.
Meget sjælden i danske farvande og kun truffet ganske få gange siden årtusindskiftet.
taxon_details.lbl_rodlisten_status
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H. & P.R. Møller, Atlas over danske saltvandsfisk. Dværgskade og storskade. https://fiskeatlas.ku.dk/artstekster/Skader_Fiskeatlas.pdf, 2021
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.