art: Grøn buxbaumia - Buxbaumia viridis

Arten kan forveksles med rundkapslet buxbaumia, selvom de har ret forskellige levesteder. Særligt unge sporehuse kan være svære at adskille. Rundkapslet buxbaumia har til forskel blanke sporehuse, der er 1-2 gange så lange som brede, har en længere stilk (2-3 gange sporehusets længde), og som tidligt i sin udvikling bliver flade og brun-røde. Grøn buxbaumia har sporehuse, der er matte, længere og bredere (2-3 gange så lange som brede), kortere stilk (1-2 gange sporehusets længde), og som senere i udviklingen bliver flade og lysebrune. Derudover revner membranen på grøn buxbaumia op langs hele toppen af sporehuset, hvorimod den ved rundkapslet buxbaumia primært kun revner omkring sporehusets mund.

Grøn buxbaumia er tvebo, hvilket indikerer, at de enkelte planter enten er hun- eller hankøn. Sporehusene vokser frem hen på efteråret og er olivengrønne indtil modningen i foråret. Efter modning af sporofytten, spredes sporer fra sporehuset med vind og vand, hvor hanlige kønsceller befrugter hunlige kønsceller. Grøn buxbaumia har en kort levetid og en høj dødelighed, men er flerårig.

Grøn buxbaumia foretrækker områder med et vindbeskyttet og fugtigt mikroklima med delvis sol og skygge, særligt i ældre bevoksninger af rødgran eller arter af ædelgran, og i nogle tilfælde bøgeskov eller blandskov af bøg og gran. Mossen vokser overvejende på jordens øverste lag af delvist omsat organisk materiale, humuslaget, i skovbunden eller på forladte myreturer, smuld af nedbrudt ved i jordoverfladen, på gamle, formuldede stubbe og dødt ved. Mossen findes desuden i uforstyrrede skovvejsskrænter eller diger.

Arten er primært udbredt på Nordøstsjælland og i det nordøstlige Jylland.

Mossens sporehuse kan ses næsten hele året, da de dukker op om efteråret og udvikler sig hen over vinteren for endeligt at modnes i foråret, hvor sporene frigives i starten af sommeren.

Bertelsen C & Leth P 2019. Grøn Buxbaumia (Buxbaumia viridis) i Danmark – forekomst og habitat. Flora og Fauna 124, 47-58

Den danske mosflora. I. Bladmosser (1976), Andersen, A.G. et al. Gyldendal, s. 322

Grøn buxbaumia af NOVANA - Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Miljøstyrelsen